Havets Erobring
I: Paa verdenshavenes bund. II: Hjemlige haves dyrkning

42 Oprindelse. At disse Bundaflejringer har en vid Udbre- delse og spiller en betydelig Rolle ved Havbundens Op- bygning, kan ikke undre, eftersom man kunde paavise Aske fra den ostindiske Vulkan Krakataus Udbrud 1883 i en Afstand fra Vulkanen paa 3000 Kilometer. Dels med Vinden, dels med Havstrømninger føres de lette, støvfine Udbrudsprodukter fra over- og undersøiske Vulkaner ud over Verdenshavene og bidrager til at opbygge deres Bund, — selvom der maaske hengaar Aartusinder, inden et faa Fingre tykt Lag har lejret sig dernede i Dybet. Men hvad betyder det: Aartusinder er kun som Dage i den geologiske Tidsregning. Nogle interessante Fund af Hvirveldyrrester er gen- nem Dybhavsundersøgelserne gjorte i disse, de allex* største Oceandybders Bundaflejringer, hvorved det klart fremgaar, at det røde Dybhavslers Opbygning sker uen- delig langsomt. Med Slæbenettet er derfra bl. a. op- taget Hajtænder, som har tilhørt nu uddøde Arter og ellers kun kendes fra Tertiærtidens Lag, Hundredtu- sinder eller maaske Millioner af Aai’ tilbage. Men lier laa disse Tænder jo endda i selve Bundoverfladens løse og yngste Dynd, hvorover Trawlen gled, medens de dybere, langt tykkere og ældre Lag laa uberøi’t af denne. — Intet kan vel bedre anskueliggøre en Haandfuld Dyb- havsdynds ærværdige Ælde. Og intet viser klarere, hvor langsomt men støt de geologiske Kræfter virker — og har virket — i deres Arbejde paa at .højne og udjævne Oceanets Grund.