Havets Erobring
I: Paa verdenshavenes bund. II: Hjemlige haves dyrkning

43 Den mikroskopiske Verden og Havets Økonomi. Dybhavsforskningerne i det svundne Aarhundreds sidste Decennier udvidede ikke blot Rammerne for det geografiske og geologiske Kendskab til vor Klode; ogsaa i biologisk Henseende uddybede og forlængede de vor Erkendelses Perspektiver, idet de leverede afgørende Beviser for, at Livet strækker sig langt dybere end dets Kilde, Sollyset, trænger ned, og at det i disse Dybder optræder med en saadan Rigdom og Mangfoldighed af Individer og Arter, at selv de Dele af Landjorden, hvis Dyreliv er særlig fyldigt og mangeartet, synes fattige i Sammenligning med Oceanets Skød. Alene indenfor en enkelt Dyregruppe som Radiolarierne fandt Haeckel ved Bearbejdelsen af Challenger-Ekspeditionens Materiale over 3500 nye Arter — og hver eneste senere Dyb- havsekspedition har forøget og vil vedblive at forøge dette Tal. Og saaledes vil indenfor alle Grupper nye Livsformer blive ved at dukke frem af Havets Skød. Ganske naturligt rejser sig da det Spørgsmaal: Hvoraf lever disse utallige Dyreformer? Det vil ikke være nok at slaa sig til Taals med den almindelige Talemaade, at de større æder de mindre, disse igen de endnu mindre o. s. v., thi det samme Spørgsmaal vil forfølge os, naar vi har fulgt Kæden helt ned til de mindste, mikroskopiske Dyreformer — Urdyrene. Om deres Hær- skarers Mangfoldighed har Oceandybdernes Bundaflej- ringer jo givet os imponerende Vidnesbyrd, og vi ved, at de, hvor smaa de saa end er, har tilfælles med alle større Dyreformer, at de maa have organisk Næring og ikke som Planterne kan omsætte de uorganiske Stoffer i organiske. De er derfor i sidste Instans henvist til Planterne, der jo i Kredsløbet mellem den uorganiske,