Havets Erobring
I: Paa verdenshavenes bund. II: Hjemlige haves dyrkning

44 livløse, og den organiske, levende Natur er de stof- dannende Kræfter, medens Dyrene er de stoffor- brugende. En ikke ubetydelig Del organisk Stof bliver ganske vist af Floderne tilført Havets Dyr fra Landjorden, og f. Eks. har man beregnet, at alene Amazonfloden dag- lig tilfører Atlanterhavet 222.200 Kubikmeter organisk Masse, der dels bundfældes i Nærlieden af Mundingen, dels føres vidt ud med Havstrømningerne. Men hvor imponerende denne daglige Tilførsel end kan synes ved første Øjekast, — sammenlignet med Oceanernes Stør- relse og Dybde og med deres talløse Vrimmel af Dyr, bliver det kun faa Munde, der kan mættes dermed. Imidlertid, Havet har jo ikke blot Forbrugere. Det bar heldigvis ogsaa Producenter, der danner organisk Næringsstof og saaledes kan afgive et konstant Grund- lag for Havets Husholdnings-Økonomi. Først er der Kystbæltets tætte Tangskove, der stræk- ker sig ud til ca. 80 Meters Dybde; fastsiddende Grøn- Brun- og Rødalger veksler her i broget og skøn Mang- foldighed, de pelagisk omdrivende encellede Algers Tal er uhyre, og Lysstraalerne trænger rigeligt igennem det forholdsvis tynde Vandlag og befordrer Planternes Trivsel. Men allerede i Bæltet fra 80 til 350 Meter svinder Lyset ind til en mat Dæmring, der bliver svagere og svagere, alt som vi nærmer os den anførte Dybde- grænse, hvor det ganske ophører. Planteverdenen repræsenteres her kun af en „Skyggeflora“ af encellede Alger, og nedad mod Lysgrænsen aftager disse stærkt; tilsidst er blot nogle Diatoméer og Kuglealger (Halo- sphaera) tilbage. Paa endnu større Dybder, kan kun Bakterier træffes levende — paa Valdivia-Ekspeditionen fandt man dem saaledes paa 1758 Meters Dybde —