Havets Erobring
I: Paa verdenshavenes bund. II: Hjemlige haves dyrkning

45 hvilket jo ikke kan undre, da de er Raad- eller Snylte- planter, der ligesom Dyrene ernærer sig af organisk Stof, og altsaa er Stofforbrugere, ikke Stofdannere. Paa Indtægtssiden i Havets Husholdningskonto kom- mer altsaa kun Kystbæltets og det øverste Par Hun- drede Meter Vandlags Planter. Selvom der blandt Tang- skovenes Kæmpealger findes Former, der i Højde over- gaar endog de tropiske Urskoves mægtigste Træer, og hvis Løv kan have imponerende Dimensioner, er det dog hverken dem eller andre fastsiddende Havplanter, der spiller Hovedrollen som Producenter af organisk Stof. Æren herfor tilkommer de utallige, mikroskopisk smaa encellede Planter, der driver pelagisk og udgør den væsentligste Del af Havets saakaldte Svæv eller Plankton. — Atter her er det, ligesom ved Bundaflej- ringerne, de utallige smaa Kræfters Samarbejde, der frembringer de store Virkninger. Fremfor alt er det Diatoméerne og de ligeledes med et Kiselpanser omgivne, yderst formforsk ellige „Svøbedyr''' eller Dinoftagellater (Fig. 11), der udgør Hovedmassen af Havets Plankton-Flora. Dinoflagellaterne er ligesom Diatoméerne encellede Organismer; men medens Diatoméernes Plantenatur aldrig har været omstridt, har Dinoflagellaterne længe været et Stridens Æble mel- lem Botanikerne og Zoologerne, der gav dem Navnet „Svøbedyr“ paa Grund af de piskeformede Svingtraade, hvormed de kan drive sig frem paa aktiv, om Dyr mindende Vis. Imidlertid er der nu omsider opnaaet nogenlunde Enighed om at regne dem til Planternes Verden, fordi de indeholder Bladgrønt og assimilerer Kulsyre — hvis man da ikke, hvad der overfor disse og adskillige andre encellede Væsener er ret praktisk, vil anbringe dem i „Protisternes“, „ Urvæsenernes“ neutrale