Havets Erobring
I: Paa verdenshavenes bund. II: Hjemlige haves dyrkning

47 Verden, den fælles Rod for saavel Dyre- som Plante- rigets forgrenede Stamme. Indenfor de omstridte Smaavæsener er det de fosfores- cerende, Morild frenibringende Peridineer, der er den herskende Gruppe, og indenfor dem særlig Slægten Ceratium (Fig. 11 i Midten foroven), karakteristisk ved Skallernes Forlængelser i hornlignende Udvækster, der, som alle den Slags Udvækster hos pelagiske Planter og Dyr (sml. Fig. 8 og 10), bidrager til at forøge Legemets Overflade og lettere holde Oi’ganismen flydende. De pelagiske, mikroskopiske Planters Mængde i Havet er uhyre. I et enkelt Træk med Planktonposen gennem et kun 20 Meter tykt Vandlag taltes der paa den af Prof. Hensen ledede tyske „ Plankton-Ekspedition* 1889 omtrent 5.700.000 Organismer, hvoraf omtrent de fem Millioner var mikroskopiske Planter! Bedst faar man vel en Forestilling om deres Milliard-Masser, naar man husker paa, at de ofte farver Havene i vid Udstrækning, og at f. Eks. det røde Hav skylder en Alge sit Navn. Det er da dette Plankton eller „Svæv“, der i Havet, som en tysk Forfatter skriver, „træder i Stedet for Landjordens Enge og Græsgange, Marker og Skove.“ Det er „Svævets" utallige mikroskopiske Planter, der omsætter de uorganiske Stoffer i organiske og saaledes producerer Urnæringen, der betinger alt Dyreliv. Direkte tjener de jo til Føde for mikroskopiske Foraminiferer, Radiolarier og utallige pelagisk levende Larver, — og da disse atter er Føde for de mange „makroskopiske*, med det blotte Øje synlige men dog ret smaa Dyr, hvoraf igen Fiskene lever, vil det ses, at „Plante-Svæ- vets* Tilstedeværelse er af den største Betydning ikke blot for Havets men ogsaa for Menneskenes Økonomi. Det er til syvende og sidst paa det, at Havets Fiske-