Havets Erobring
I: Paa verdenshavenes bund. II: Hjemlige haves dyrkning

48 liv — og dermed ogsaa Havets Rigdom for os — beror. — Vel kan Havets Plante-Plankton ikke leve og assimi- lere uorganisk Stof paa større Dybder, end Lyset kan trænge ned, men fra Havets øvre Vandlag drysser de smaa Cellelegemer efter Organismernes Død ustandselig ned i de dybere Vandlag, hvis lave Temperatur selv under tropiske Breddegrader virker konserverende paa det organiske Stof, saa at det endnu er brugbart som Næring, naar det omsider naar ned i Dybhavsdyrenes mørke, kolde Rige. Men Havets Planter — store og smaa — spiller ikke alene den vigtige Rolle at være Urnæringskilden for alt Dyreliv; deres Spaltning af Kulsyren under Assimi- lationen tilfører desuden Havvandet fri Ilt og betinger ogsaa derved et frodigt Dyreliv. Saaledes paavistes det bl. a. paa den danske „Ingolf"-Ekspedition, at Vandets Indhold af fri Ilt staar i ligefremt Forhold til Procent- mængden af Planter i dets „Svæv.“ * * * Hvad enten man betragter de Smaaorganismer, der udgør „Svævets" Hovedmasse, med Geologens eller med Biologens Blik, kommer man altsaa til det Resul- tat, at de er af fundamental Betydning og udgør et uundværligt Drivhjul i Naturens Kredsløb. Særlig stærkt fremhævedes dette første Gang af den tyske Forsker Professor Hensen, der skabte selve Betegnelsen „Plank- ton“ og i 1889 startede den omtalte „Plankton-Ekspe- dition, 11 hvis specielle Formaal det var at undersøge Havets pelagiske Smaaorganismer. Det er Hensens Fortjeneste frem for nogen at have gjort opmærksom