Havets Erobring
I: Paa verdenshavenes bund. II: Hjemlige haves dyrkning

67 rikshavn og Skagen var godt nok kendt. Paa dette Træk beror jo det store Efteraarsfiskeri efter Blankaal, der drives med Tusinder og atter Tusinder af Ruser og Aalegaarde langs Danmarks og Sverrigs Kyster. Ved Mærkning sfor søg har man i de senere Aar yderligere konstateret Enkeltheder i denne uhyre Vandring, hvori Millioner af Aal deltager fra Finlands, Ruslands, Tysk- lands, Sverrigs og vore egne Kyster — for blot at bolde os til de Blankaal, der passerer vore Farvande. Mærkede Aal, der udsattes ved Ålandsøerne helt oppe Fig. 19. Hoved af en kønsmoden, storøjet Han-Aal. (Johs. Schmidt). i den bottniske Bugt, har man f. Eks. genfanget dels i Øresund, dels ovre ved Jyllands Østkyst (ved Helgenæs), saa at man ved Sammenligning mellem Afstandene i Tid og Sted har kunnet beregne den Gennemsnitshastig- hed, hvormed Aaletrækket foregaar — nemlig mindst 15 Kilometer pi’. Døgn. Lige saa vel kendt denne Massevandring udad hvert Efteraar var, lige saa kendt var naturligvis den ikke mindre imponerende Massevandring indad gennem vore Farvande og op i vore Fjorde og Vandløb, der finder Sted hvert Foraar, naar de smaa Aaleunger, Glasaalene, kommer til os. Men hvorfra kommer Yngelen? — Ogsaa dette var en Gaade, som længe gav Anledning til de vildeste 5*