Havets Erobring
I: Paa verdenshavenes bund. II: Hjemlige haves dyrkning
Forfatter: J.O. Bøving-Petersen
År: 1910
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 95
UDK: 551.46
Folkeuniversitetsrække No 7
Pris 1 KR
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
66
vi med andre Ord her staar overfor en Forandring i
Udseende, svarende til kønsmodne Laks’ og Ørreders,
naar Yngletiden nærmer sig. Leth støttede denne Teori
paa Iagttagelser af talrige Overgangsformer af Aal, hos
hvilke Farven hverken var udpræget gul eller blank,
men plettet. Han havde imidlertid ikke Lejlighed til at
kunne følge denne Omdannelse Skridt for Skridt hos
det enkelte Individ — og derved til at levere et uom-
stødeligt Bevis for sin Teoris Rigtighed.
Denne gunstige Lejlighed tilbød sig for Dr. Petersen,
der paa Biologisk Station holdt Aal gaaende i Hyttefad
og konstaterede, at en saadan Forandring i Udseende
finder Sted, og at gule og blanke Aal faktisk tilhører
en og samme Art paa forskellige Alders- og Udviklings-
trin. Forandringen gælder ogsaa de indre Organer, idet
Blankaalenes Tarmkanal svinder ind, og Gattet lukkes,
— hvilket harmonerer godt med, at de hører op at
tage Føde til sig og ikke fanges paa Krog. Derimod
er de blanke Aals Kønsorganer betydelig mere udvik-
lede end de gule Aals. Disse er aabenbart endnu unge
og befinder sig i Vækstperioden, medens Blankaalene
er voksne Individer i Vandre- og Yngledragt. Deres lyse,
metalliske Skær er en Farvetilpasning, der minder om
Laksenes, naar disse fra de ferske Vande staar ud i
rum Sø; deres store, kraftige, spidse Brystfinner og
Legemets faste, fede Bygning viser dem vel udrustede
til at taale en lang Rejses Strabadser, og de store Øjne
endelig (Fig. 19) kan tyde paa en Langfart fra Ind-
søernes, Aaernes og Kystens lave Vande ud paa Dybet.
Men paa hvilket Dyb? — Herom vidste vi længe intet.
Blankaalenes aarlige Massetræk fra Østersøen gennem
vore Sunde og Bælter og fra vore Aaer ud gennem
vore Fjorde og mod Nord gennem Kattegat forbi Frede-