Havets Erobring
I: Paa verdenshavenes bund. II: Hjemlige haves dyrkning

70 Men ikke nok hermed: De to nævnte italienske Zoologer fandt tillige blandt det dybe Messinastrædes ophvirvlede Dyr fuldvoksne Aal, som vax* endnu langt mere udprægede Blankaal end de Blankaal, vi om Efter- året træffer for Udgaaende, passerende Skagen for at gaa paa Langfart. De i Messinastrædet fundne Blank- aal var nemlig karakteristiske ved at have endnu større Øjne end vore udvandrende Aal og ved, at Kønsorga- nerne var betydelig videre fremme i Udvikling henimod Kønsmodenhed, end det som Regel er Tilfældet hos Blankaalene i de lidet dybe danske Farvande. Ved dette Aarhundreds Begyndelse var man da naaet dertil, at man med god Grund kunde hævde, at de sydeuropæiske Aal yngler i Middelhavsdybderne og dér gennemløber en ejendommelig Forvandling fra sammen- trykte, paa Højkant svømmende Larver — Leptoce- phaler — til cylindriske Glasaal. Men ud over dette maatte man lade sig nøje med Anelser. Hvad man havde at holde sig til, var kun ophvirvlede Dyr, og Messinastrædets Malstrømme gav intet paalideligt Udtryk, hverken for de Dybdeforhold, hvori Blankaalen yngler, eller for de Livsforhold, hvorunder selve Yngelen nor- malt lever. Endnu mindre oplyste de om alle de nord-, øst- og mellemeuropæiske Aals Formering. Løsningen af disse Spørgsmaal fandt først Sted i det ny Aarhundreds Morgen, — og den gaves af danske Videnskabsmænd. Da den danske Kommission for de internationale Havundersøgslser i Foraaret 1904 sendte vor Under- søgelsesdamper „Thor“ til Island for under Dr. Johs. Schmidt at drive praktisk-videnskabelig Havforskning dér, havde Dr. C. Gr. Joh. Petersen — under hvis Overledelse Undersøgelserne den Gang stod — sin Op-