Havets Erobring
I: Paa verdenshavenes bund. II: Hjemlige haves dyrkning
Forfatter: J.O. Bøving-Petersen
År: 1910
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 95
UDK: 551.46
Folkeuniversitetsrække No 7
Pris 1 KR
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
86
stillende Maade, derom har man endnu ikke truffet af-
gørende Bestemmelse, selv om man i det sidste Par
Aar er rykket godt frem mod en Løsning.
En anden Udvej til Ophjælp af dette Fiskeri er Eng-
land allerede slaaet ind paa — foreløbig dog nærmest
som et videnskabeligt Forsøg, — idet Rødspætter fra
de overbefolkede Kystgrunde ved Jylland er ført ud og
slupne fri paa den næringsrige, men rødspættefattige
Doggerbank langt ude i Nordsøen. Gennem Mærknings-
forsøg har det da vist sig, at medens Rødspætterne
inde paa Opfostringsgrundene kun vokser 4 — 6 cm.
aarlig, vokser de ca. 13 cm. aarlig, naar de sættes
ud paa Doggerbank! Man har derfor Lov at haabe, at
hvis en saadan Udplantning blev foretaget i stor Stil,
vilde Nordsøen blive et langt værdifuldere Fiskevand,
end den for Tiden er. — Der skal straks anføres en i
danske Farvande allerede foretaget Omplantning, som
i høj Grad støtter et saadant Haab.
Forinden maa dog omtales Forholdene i Kattegat,
hvor Rødspættefiskeriets Ophjælp fra graa Teori alle-
rede er traadt ud i livskraftig Praksis, idet Sverrig og
Danmark paa Grundlag af videnskabelige Fiskeriunder-
søgelser har sluttet en Overenskomst, som forbyder
Ilandbringelse af Rødspætter under et bestemt Mindste-
maal, foreløbig sat til 25% cm. Totallængde.
Dels Biologisk Stations grundlæggende Forunder-
søgelser, dels Dr. A. C. Johansens meget indgaaende
Studium af Rødspætternes Vækst- og Aldersforhold i
Kattegat har dannet det teoretiske Grundlag for denne
praktiske Lovbestemmelse, og da Hovedfangsten i Katte-
gat foregaar med lettere Redskaber (Snurrevaad), der
ikke — som den tungt slæbende, Bunden oppløjende
Trawl — dræber de indhalede „Undermaalere“, kan