Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie
Forfatter: G. Forchhammer
År: 1842
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 472
UDK: 54 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000230
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
106
med forskjellig Kraft og i samme Forhold som de binde Ba-
serne. — Ved denne Egenskab at danne forskjellige Substant-
ser, uden at Bestanddelenes Qvalitet, eller Qvantitet er forskjel-
lig, er Phosphorsyren bleven et overordentlig vigtigt Stof i
Chemien. Vel havde man allerede forend denne Opdagelse
iagttaget, at Stofferne uden at forandre deres Bestanddele kunne ,
forandre deres chemiske Egenskaber; men omendskjöndt man
havde været opmærksom paa dette Forhold, og undersøgt det,
kom dog den egentlige Lov först ved Phosphorsyrens Under-
søgelse til Chemikernes Bevidsthed. Den er nu bleven en af
de frugtbareste Undersøgelser i den nyere Chemie, der især
har yttret sin Indflydelse paa den saakaldte organiske Chemie;
men paa ingen Maade har været uden Folger i den saakaldte
uorganiske Chemies Studium.
Phænomener, der staae i nöie Forbindelse med de anførte, vise
Jerntveilte, det antimonsure Kobberilte, Gadolinit, den sure phos-
phorsure Magnesia og mange flere. For at iagttage dette Phæno-
men ved Jerntveiltet, maa man opløse det i Saltsyre, bundfælde det
med et Overskud af Ammoniak, tørre det omhyggeligen, og siden
opvarme det i en Digel ved en Temperatur, som ikke betydeli-
gen overstiger Vandets Kogepunct. Herved afgiver Jerntveil-
tet Ammoniak, som det chemisk havde bundet, og naar man
derpaa forstærker Heden, uden at den naaer Glödning, glöder
Jerniltet pludseligen af sig selv igjennem dets hele Masse.
Denne Glödning finder ikkun een Gang Sted, og Jerniltets
veieligeBestanddele forandres derved ikke; den gjentages hel-
ler ikke ved forhöiet Temperatur, men kan frembringes paa-
ny, naar man oploser Jernet i en Syre og behandler det som
fer. Mån kalder disse Stoffer, som ved samme Bestanddele i
samme Mængde vise forskjellge Egenskaber, isomerislie; og be-
tegner Egenskaben selv ved Navnet Isomerie. Gadoliniten og
mange andre kiselsure Salte, der forekomme i Naturen, vise
det samme Phænomen. Men den glødede Gadolinit modstaaer
selv stærke Syrers Indvirkning, medens den uglödede allerede
adskilles af en fortyndet Syre, og det glödede Jerntveilte er
haardere og langt vanskeligere opløseligt i Syrer end det uglö-