Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

Forfatter: G. Forchhammer

År: 1842

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 472

UDK: 54 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000230

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
106 med forskjellig Kraft og i samme Forhold som de binde Ba- serne. — Ved denne Egenskab at danne forskjellige Substant- ser, uden at Bestanddelenes Qvalitet, eller Qvantitet er forskjel- lig, er Phosphorsyren bleven et overordentlig vigtigt Stof i Chemien. Vel havde man allerede forend denne Opdagelse iagttaget, at Stofferne uden at forandre deres Bestanddele kunne , forandre deres chemiske Egenskaber; men omendskjöndt man havde været opmærksom paa dette Forhold, og undersøgt det, kom dog den egentlige Lov först ved Phosphorsyrens Under- søgelse til Chemikernes Bevidsthed. Den er nu bleven en af de frugtbareste Undersøgelser i den nyere Chemie, der især har yttret sin Indflydelse paa den saakaldte organiske Chemie; men paa ingen Maade har været uden Folger i den saakaldte uorganiske Chemies Studium. Phænomener, der staae i nöie Forbindelse med de anførte, vise Jerntveilte, det antimonsure Kobberilte, Gadolinit, den sure phos- phorsure Magnesia og mange flere. For at iagttage dette Phæno- men ved Jerntveiltet, maa man opløse det i Saltsyre, bundfælde det med et Overskud af Ammoniak, tørre det omhyggeligen, og siden opvarme det i en Digel ved en Temperatur, som ikke betydeli- gen overstiger Vandets Kogepunct. Herved afgiver Jerntveil- tet Ammoniak, som det chemisk havde bundet, og naar man derpaa forstærker Heden, uden at den naaer Glödning, glöder Jerniltet pludseligen af sig selv igjennem dets hele Masse. Denne Glödning finder ikkun een Gang Sted, og Jerniltets veieligeBestanddele forandres derved ikke; den gjentages hel- ler ikke ved forhöiet Temperatur, men kan frembringes paa- ny, naar man oploser Jernet i en Syre og behandler det som fer. Mån kalder disse Stoffer, som ved samme Bestanddele i samme Mængde vise forskjellge Egenskaber, isomerislie; og be- tegner Egenskaben selv ved Navnet Isomerie. Gadoliniten og mange andre kiselsure Salte, der forekomme i Naturen, vise det samme Phænomen. Men den glødede Gadolinit modstaaer selv stærke Syrers Indvirkning, medens den uglödede allerede adskilles af en fortyndet Syre, og det glödede Jerntveilte er haardere og langt vanskeligere opløseligt i Syrer end det uglö-