Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

Forfatter: G. Forchhammer

År: 1842

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 472

UDK: 54 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000230

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
107 dede. At disse Phænomener ere Overgange fra den ene iso- meriske Varietet til den anden, see vi tydeligen ved den sure phospliorsure Magnesia, som, i det den forvandles til pyro- phosphorsuur Magnesia, forbrænder uden at forandre sine Be- standdeles Mængde. Meget mærkværdigt er Forholdet hos Quiksölvjodidet, som man tilbereder ved at bundfælde en neu- tral Oplosning af et Quiksölvtveiltesalt med en Oplosning af Jodkalium. Forbindelsen bundfældes og kan sublimeres, det vil sige, forflygtiges og udsætte sig i fast Form ved Afkjölingen. Sublimatet er guult, saa længe det er varmt, men bliver rödt ved Afkjölingen-, men der ere enkelte Krystaller, som beholde hiin Farve efter Afkjölingen. Naar man nu rorer ved disse gule Krystaller med et spidst Instrument, blive de pludselig rode, uden at forandre deres Vægt, men de forandre tillige deres Krystalform. Der gives altsaa 2 Hovedklasser af Forbrændingsphæno- rnener: 1) den Forbrænding, hvor uforenede Stoffer træde i Forbindelse med hinanden; og 2) den Forbrænding, hvorved allerede forenede Stoffer indgaae en nöiagtigere Forbindelse. 1 begge disse Tilfælde dannes der nye, fra de forbrændende Stoffer forskjellige, Foreninger. Men da der ikkun sjeldent, og under særdeles gunstige Omstændigheder, foregaaer en Forbræn- ding ved uforenede Stollers Forbindelse, saa er det begribeligt, at vi ligeledes ikkun sjeldent iagttage en Forbrænding af alle- rede forenede Stoffer. Den nöiagtigere Forbindelse finder alligevel undertiden Sted og opdages i Productets afvigende Egenskaber. Til denne Række af Phænomener horer sandsynligviis og- saa Phosphorescentsen. Navnet staaer i Forbindelse med Phos- phoret og Phænomenet ligner Phosphorets Lysning i Mørket. Man adskiller forskjellige Slags Phosphorescents: 1) af levende Dyr; 2) af döde Dyr; 3) af levende Planter; 4) af döde Plan- ter; 5) af Stoffer, der udstraale Lys i Mørket, efterat de have været udsatte for Sol- eller Dagslyset; 6) af Stoffer, der op- varmes; 7) af Stoller, der udsættes for Stöd; 8) ved Krystal- lisation. Forbigase vi de forste 4 Arter af Phosphorescents, der,