Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

108 omendskjöndt de sandsynligviis alle höre til een af de 2 Arter af Forbrænding, dog formedelst Organismens ejendommelige Liysprincip vise saa sammensatte Forhold, at vi ikke vove paa dette Sted en Forklaring deraf, saa er det Overensstem- mende i de øvrige Phænomener med isomeriske Forbrændinger saa iöinefaldende, at man snart efter Isoineriens Opdagelse anvendte dens Princip paa Phænomenets Forklaring. En Mængde uorganiske Stoffer lyse ved Opvarmning; det er velbekjendt, at man med et Stykke Kridt kan skrive ly- sende Linier paa en ret varm Kakkelovn; men intet Stof viser disse Phænomener tydeligere end Flusspath eller Fluorcalcium. Det synes som om alle Flusspathvarieteter lyse ved Opvarm- ning, men ingen stærkere, end den, som findes i Granit- Gneusen ved Svanike paa Bornholm og ved Nertschinsk i Si- ebenen, hvilken sidste kaldes Chlorophan. Naar man op- varmer dem til Vandets Kogepunct, saa lyse deiMörket; men efter at de i nogen Tid have været udsalte for denne Tempe- ratur, tabe de denne Egenskab. En höiere Temperatur frem- kalder igjen Lysning, og saaledes videre indtil Rödglödheden, hvorved Flusspathens Lysning i Mørket forstyrres. Lader man electriske Slag gaae igjennem glödet Flusspath, saa faaer den sin Lyseevne igjen. Sammenligne vi dette Phænomen med Jerntveiltets Forhold under Opvarmning, saa finde vi, at den eneste væsentlige Forskjel ligger deri, at Flusspathens isome- riske Forbrænding er fordeelt over flere hundrede Grader, me- dens Jerniltets analoge Forbrænding ikkun finder Sted ved een bestemt Temperatur, og paa een Gang. Electricitetens Virk- ning til at adskille Forbindelser er iagttaget i utallige Tilfæl- de; her virker den ligeledes adskillende, og ophæver den nöi- agtigste Forbindelse af Flusspathens Bestanddele, hvorved en isomerisk Forbrænding, og altsaa Lysning, bliver mulig. Phosphorescent» formedelst Bestraalning af Sol- eller Dags- lyset viser sig tildeels hos Naturproducter, men for en stor Deel hos kunstigen tilberedte Stoffer. Et af de interessante- ste er det phosphorescerende Stof, som tilberedes idet man ealcinerer Ostersskaller, og derpaa lægger dem hele i en Digel