Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie
Forfatter: G. Forchhammer
År: 1842
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 472
UDK: 54 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000230
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
108
omendskjöndt de sandsynligviis alle höre til een af de 2 Arter
af Forbrænding, dog formedelst Organismens ejendommelige
Liysprincip vise saa sammensatte Forhold, at vi ikke vove
paa dette Sted en Forklaring deraf, saa er det Overensstem-
mende i de øvrige Phænomener med isomeriske Forbrændinger
saa iöinefaldende, at man snart efter Isoineriens Opdagelse
anvendte dens Princip paa Phænomenets Forklaring.
En Mængde uorganiske Stoffer lyse ved Opvarmning; det
er velbekjendt, at man med et Stykke Kridt kan skrive ly-
sende Linier paa en ret varm Kakkelovn; men intet Stof viser
disse Phænomener tydeligere end Flusspath eller Fluorcalcium.
Det synes som om alle Flusspathvarieteter lyse ved Opvarm-
ning, men ingen stærkere, end den, som findes i Granit-
Gneusen ved Svanike paa Bornholm og ved Nertschinsk i Si-
ebenen, hvilken sidste kaldes Chlorophan. Naar man op-
varmer dem til Vandets Kogepunct, saa lyse deiMörket; men
efter at de i nogen Tid have været udsalte for denne Tempe-
ratur, tabe de denne Egenskab. En höiere Temperatur frem-
kalder igjen Lysning, og saaledes videre indtil Rödglödheden,
hvorved Flusspathens Lysning i Mørket forstyrres. Lader man
electriske Slag gaae igjennem glödet Flusspath, saa faaer den
sin Lyseevne igjen. Sammenligne vi dette Phænomen med
Jerntveiltets Forhold under Opvarmning, saa finde vi, at den
eneste væsentlige Forskjel ligger deri, at Flusspathens isome-
riske Forbrænding er fordeelt over flere hundrede Grader, me-
dens Jerniltets analoge Forbrænding ikkun finder Sted ved een
bestemt Temperatur, og paa een Gang. Electricitetens Virk-
ning til at adskille Forbindelser er iagttaget i utallige Tilfæl-
de; her virker den ligeledes adskillende, og ophæver den nöi-
agtigste Forbindelse af Flusspathens Bestanddele, hvorved en
isomerisk Forbrænding, og altsaa Lysning, bliver mulig.
Phosphorescent» formedelst Bestraalning af Sol- eller Dags-
lyset viser sig tildeels hos Naturproducter, men for en stor
Deel hos kunstigen tilberedte Stoffer. Et af de interessante-
ste er det phosphorescerende Stof, som tilberedes idet man
ealcinerer Ostersskaller, og derpaa lægger dem hele i en Digel