Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie
Forfatter: G. Forchhammer
År: 1842
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 472
UDK: 54 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000230
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
109
med Mellemlag af Svovel og gioder en Time meget stærkt.
Paa den indre glatte Side vise Ostersskallerne farvede Pletter,
som lyse i Mörket, efterat de have været udsatte for Sollyset.
Tilsætninger af Svovelantimon eller Svovelarsenik til det Svovel,
hvormed Østersskallerne glodes, foröge Lyskraften. Man kunde
tænke sig denne Virkning saaledes, at Lyset lösner Baandet,
hvormed Bestanddelene binde hinanden; i Mörket derimod fin-
der en langsom isomerisk Forbrænding Sted, som atter ophæ-
ves af Lyset.
Mange Iagttagere have bemærket en Lysning ved enkelte
Saltes, især det svovelsure Kalis, Krystallisation. Vor Kund-
skab om dette Phænomen er meget usikker, da man ved Sal-
tenes Krystallisation ikke vilkaarligen kan fremkalde det.
Til at bestemme de isomeriske Stoffers Forskjellighed, be-
nytter man enten deres chemiske eller physiske Egenskaber;
men i de chemiske Egenskaber forekomme saa utallige Nuan-
cer, at det er yderst vanskeligt at fastsætte hvilke chemiske
Forskjelligheder begrunde en Isomerie, og hvilke ikke. Iso-
meriske Forskjelligheder, som mellem de forskjellige Phosphor-
syrer, ere saa bestemte og iöinefaldende, at ingen kan være
tvivlraadig ved Bestemmelsen; men vi ville snart blive bekjendte
med to isomeriske Varieteter af Phosphorbrint, som i deres
chemiske Forening med Chioriderne ikke vise den ringeste
Forskjel, men som have et eiendommeligt Forhold til den frie
Ilt, i det den ene træder dermed i Forbindelse ved Atmosphæ-
rens sædvanlige Temperatur, den anden derimod forst ved en
langt höiere Varme. Men endnu langt svagere isomeriske
Modificationer forekomme. Naar man opløser nylig bundfæl-
det Jerntveilte i Saltsyre, saa giver det en mörkebruun Oplos-
ning, som efter nogen Henstand, eller ved Opvarmning, bliver
guul. Aabenbart er der en Forskjel imellem den gule og brune
Oplosning, men den er overordentlig svag. Kiseljorden -viser
en heel Bække af isomeriske Modificationer, afhængige, ligesom
Flusspatliens isomeriske Forbrændinger, af den Varmegrad,
hvorfor den har været udsat, men som yttrer sig ved dens
større eller mindre Oplöselighed i Vand, kulsure og kaustiske