Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

109 med Mellemlag af Svovel og gioder en Time meget stærkt. Paa den indre glatte Side vise Ostersskallerne farvede Pletter, som lyse i Mörket, efterat de have været udsatte for Sollyset. Tilsætninger af Svovelantimon eller Svovelarsenik til det Svovel, hvormed Østersskallerne glodes, foröge Lyskraften. Man kunde tænke sig denne Virkning saaledes, at Lyset lösner Baandet, hvormed Bestanddelene binde hinanden; i Mörket derimod fin- der en langsom isomerisk Forbrænding Sted, som atter ophæ- ves af Lyset. Mange Iagttagere have bemærket en Lysning ved enkelte Saltes, især det svovelsure Kalis, Krystallisation. Vor Kund- skab om dette Phænomen er meget usikker, da man ved Sal- tenes Krystallisation ikke vilkaarligen kan fremkalde det. Til at bestemme de isomeriske Stoffers Forskjellighed, be- nytter man enten deres chemiske eller physiske Egenskaber; men i de chemiske Egenskaber forekomme saa utallige Nuan- cer, at det er yderst vanskeligt at fastsætte hvilke chemiske Forskjelligheder begrunde en Isomerie, og hvilke ikke. Iso- meriske Forskjelligheder, som mellem de forskjellige Phosphor- syrer, ere saa bestemte og iöinefaldende, at ingen kan være tvivlraadig ved Bestemmelsen; men vi ville snart blive bekjendte med to isomeriske Varieteter af Phosphorbrint, som i deres chemiske Forening med Chioriderne ikke vise den ringeste Forskjel, men som have et eiendommeligt Forhold til den frie Ilt, i det den ene træder dermed i Forbindelse ved Atmosphæ- rens sædvanlige Temperatur, den anden derimod forst ved en langt höiere Varme. Men endnu langt svagere isomeriske Modificationer forekomme. Naar man opløser nylig bundfæl- det Jerntveilte i Saltsyre, saa giver det en mörkebruun Oplos- ning, som efter nogen Henstand, eller ved Opvarmning, bliver guul. Aabenbart er der en Forskjel imellem den gule og brune Oplosning, men den er overordentlig svag. Kiseljorden -viser en heel Bække af isomeriske Modificationer, afhængige, ligesom Flusspatliens isomeriske Forbrændinger, af den Varmegrad, hvorfor den har været udsat, men som yttrer sig ved dens større eller mindre Oplöselighed i Vand, kulsure og kaustiske