Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

Forfatter: G. Forchhammer

År: 1842

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 472

UDK: 54 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000230

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
110 Alkalier. Derfor give de chemiske Forskelligheder i mangfol- dige Tilfælde intet fast Forhold, som lader sig fremhæve, og der- for ere de physiske Forhold i mange Tilfælde langt vigtigere. Det er allerede tidligere omtalt, at man for luftformige Sammensætninger, eller for saadanne, der i det mindste ere luftformige ved en höiere Temperatur, finder et meget simpelt Forhold imellem Sammensætningens og dens luftformige Be- standdeels Rumfang • saaledes bliver Brintens Rumfang ufor- andret ved at gaae over til Vanddampe, og i Chlorbrintesyre bliver den udvidet til det dobbelte. I en Kulbrinteluft, som man kalder oliedannende Gas, og som bestaaer af 85,96 Kulstof og 14,04 Brint, sammentrækker Brinten sig til sit halve Maal eller Rumfang. I Dampene af et Stof af samme Bestanddele i samme Forhold, som tilberedes af Viinaand og kaldes Ætherin, og hvoraf man har en fast og en flydende Varietet, er Brinten i samme Tæt- hedstilstand som i den oliedannende Gas. 1 Dampene af en Olie, som Faraday har faaet af Producterne ved Trangasens Sammentrykning, og som atter har samme Sammensætning, er Brinten fortættet til -J, og i Dampene af Cetenet, som vindes af Hvalrav, indtager den ikkun -J- af sit oprindelige Rumfang. Disse og lignende Stoffer kalder Berzelius polymeriske. Endelig er Krystalformen, som de faste Legemer kunne antage, et meget vigtigt Kjendctegn, og vi finde, at mange Stofler, ved uforandrede Bestanddele kunne antage to Krystal- former aldeles forskjellige fra hinanden, saaledes at den ene Form ikke kan afledes af den anden. Et interessant Exempel herpaa er den kulsure Kalk, som sædvanh’gen krystalliserer i Rhomboedre, og kaldes da Kalkspath, men som forekommer ikke sjeldent i Former, der höre til det prismatiske System, og kaldes da Aragonit. Med denne forandrede Krystalfonn forandres ogsaa de andre Forhold. Kalkspathen har en Vægt- fylde = 2,6231. Aragoniten = 2,9466. Aragoniten* er me- get haardere end Kalkspathen, og angribes ikke saa voldsomt af Syrer.