Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie
Forfatter: G. Forchhammer
År: 1842
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 472
UDK: 54 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000230
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
110
Alkalier. Derfor give de chemiske Forskelligheder i mangfol-
dige Tilfælde intet fast Forhold, som lader sig fremhæve, og der-
for ere de physiske Forhold i mange Tilfælde langt vigtigere.
Det er allerede tidligere omtalt, at man for luftformige
Sammensætninger, eller for saadanne, der i det mindste ere
luftformige ved en höiere Temperatur, finder et meget simpelt
Forhold imellem Sammensætningens og dens luftformige Be-
standdeels Rumfang • saaledes bliver Brintens Rumfang ufor-
andret ved at gaae over til Vanddampe, og i Chlorbrintesyre
bliver den udvidet til det dobbelte.
I en Kulbrinteluft, som man kalder oliedannende Gas, og
som bestaaer af 85,96 Kulstof
og 14,04 Brint,
sammentrækker Brinten sig til sit halve Maal eller Rumfang.
I Dampene af et Stof af samme Bestanddele i samme Forhold,
som tilberedes af Viinaand og kaldes Ætherin, og hvoraf man
har en fast og en flydende Varietet, er Brinten i samme Tæt-
hedstilstand som i den oliedannende Gas. 1 Dampene af en
Olie, som Faraday har faaet af Producterne ved Trangasens
Sammentrykning, og som atter har samme Sammensætning, er
Brinten fortættet til -J, og i Dampene af Cetenet, som vindes
af Hvalrav, indtager den ikkun -J- af sit oprindelige Rumfang.
Disse og lignende Stoffer kalder Berzelius polymeriske.
Endelig er Krystalformen, som de faste Legemer kunne
antage, et meget vigtigt Kjendctegn, og vi finde, at mange
Stofler, ved uforandrede Bestanddele kunne antage to Krystal-
former aldeles forskjellige fra hinanden, saaledes at den ene
Form ikke kan afledes af den anden. Et interessant Exempel
herpaa er den kulsure Kalk, som sædvanh’gen krystalliserer i
Rhomboedre, og kaldes da Kalkspath, men som forekommer
ikke sjeldent i Former, der höre til det prismatiske System,
og kaldes da Aragonit. Med denne forandrede Krystalfonn
forandres ogsaa de andre Forhold. Kalkspathen har en Vægt-
fylde = 2,6231. Aragoniten = 2,9466. Aragoniten* er me-
get haardere end Kalkspathen, og angribes ikke saa voldsomt
af Syrer.