Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

Ill Vi kjende nu Aarsagcn til denne Forskjellighed; thi naar man bundfælder kulsuur Kalk, enten den er oplöst i et Over- skud af Kulsyre i Vand, eller formedelst Blanding af en Oplos- ning af et Kalksalt med kulsuurt Alkali oplöst i Vand, ved sædvanlig Temperatur, bundfældes Kalkspath, som man kan kjende ved at bestemme Pulverets Vægtfylde, og ved at un- dersøge dets form under Microskopet. Skeer Blindfældningen i Kogheden, er det udkilte Pulver Aragonit. Naar man op- varmer en Aragonit-Krystal til svag Rödglödhede, springer den pludselig i Stykker, og er nu forvandlet til Kalkspath. Alt dette gjor det meget sandsynligt, at denne Forskjellighed i Formen udtrykker en isomerisk Forskjellighed. Vi kalde de Substantser, som kunne antage 2 Former, dimorphe, og denne Egenskab Dimorphie. Vi kjende en Substants der er trimorph, nemlig Titansyren. Den Erfaring, at Grundstoffer kunne være dimorphe, synes at stride mod denne Betragtning af Dimorphismus. Men, deels er det ikke sandsynligt, at det, vi kalde Element, skulde. Være usammensat, fordi vi hidindtil ikke have kunnet adskille det i endnu mere enkelte Bestanddele, deels kan man tænke sig, at ogsaa Elementernes smaa Dele kunne, ordnede paa for- skjellig Alaade, have forskjellige Egenskaber. De 3 Phosphorsyrer vise endnu et andet Forhold, som er meget vigtigt med Hensyn til den almindelige Bedømmelse af mange Forbindelser. Det er nemlig den Rolle Vandet spil- ler i sin Forening med de 3 Syrer og deres Salte. Metaphos- phorsyrens Hydrat binder een Grunddeel Vand, d. v. s. Van- dets Ilt er 1 af Syrens Ilt, det er den smeltede Phosphor- syre. Pyrophorphorsyrens Hydrat ere blöde Krystaller, der danne sig i en syrupagtig indkogt Phosphorsyre; de indeholde 2 Grunddele Vand, Aandels Ilt er af Syrens. Den almin- delige Phosphorsyres Hydrat ere haarde, faste Krystaller, som danne sig i samme Oplosning af syrupagtig Phosphor- syre: de indeholde 3 Grunddele Vand, eller Vandets Ilt er | af Syrens. Man seer let at dette Forhold er det samme som det, der viser sig ved disse Syrers Saltforbindelser; Vandet er