Hjælp dig selv
Praktiske tekniske anvisninger

132 udskilt, og den smukke blaa Vcedske har antaget en gul- agtig Farve; Kobberet har lejret sig som lpse Fnug eller som Pulver ved Jcernet og kan let stilles fra det med en Troespartel. Det tilbageblevne Jcern kan bruges flere Gange til en ny Portion Kobbervitriol og Syre, indtil det ncesten er oplpst altsammen. Naar Jcernet saaledes er stilt fra Vcedsken filtreres denne. Det paa Filtret tilbageblevne, fint fordelte Kobber Udvaskes meget omhyggeligt for at fjcerne dels den jcernholdige Vcedske, dels Syren, som ellers vilde indvirke meget skadelig paa Broncen ved at ilte den. Naar man med Forscet vil give den et grønligt Skjcer saa kan dette opnans ved en mer eller mindre fuld- kommen Udvaskning, alt efter den Nuance man pnsker. Det ndvastede Kobber tprres ved meget svag Varme, bedst ved at udbrede det paa Filtrerpapir og henlægge det paa et tørt lunkent Sted. Naar det er tørt, sigtes det igjennem en fin Metalsigte, hvorved der kun maa blive en lille eller slet ingen Rest tilbage. Udbyttet belpber sig indtil V3 af det anvendte Kobbervitriol og har en forstjellig Farve alt efter den Varme, hvorved det er tørret, Udvaskningens Omhyggelighed osv. Rensning af brugte Made. Sædvanlig foregaar Rensningen af brugte Dlfade i de fleste Bryggerier ved at man fprst styller dem med koldt, derpaa med varmt og tilsidst igjen med koldt Vand. En grimdig Rensning opnaas dog vanstelig ad denne Vej; thi er Arbejdet ikke foretaget med den stprste Omhu, vil man finde, at det indre Hnrpixlag er mer eller mindre dækket med en tynd, klæbrig Hinde, der i Tilfælde, hvor selv kun en ringe Mængde er bleven tilbage i Harpixens Porer eller mellem Fadets Staver, allerede efter 4—6 Timer vil vise en sur Reaktion og saaledes