Dansk Arbejde

139 alene saglig Oplysning og Støtte, men ogsaa Raad og Vej- ledning hos de Embedsmænd, der styrer Regeringskonto- rerne og kender det ministerielle Maskineris Forretningsgang. Generaldirektører, Departementschefer, Bureauchefer og Kon- torchefer bliver under disse Forhold mere end ministerielle Medhjælpere, der pligtskyldigt udfører deres politiske Che- fers Ordrer. De paagældende Embedsmænd føler sig i deres faste Stillinger som selvbeskikkede Raadgivere for til- og fratrædende Regeringers skiftende Personer og trækker overbærende paa Skuldrene, hver Gang de skal sætte en ny Minister ind i Grundtrækkene af de saglige Spørgsmaal, han — med Departementschefens vejledende Manuskript i Lom- men __ paa Rigsdagen skal behandle med Stabschefens myndige Overlegenhed. Jo kortere Tid der levnes en uerfaren Minister til at sætte sig ind i den Viden og tilegne sig den Optræden, der kræves af en Mand i hans Stilling, desmindre vil han magte at hævde sin Autoritet i de ministerielle Kontorer og paa Rigsdagen. Hyppige Ministerskifter med nyeMænd — uden forudgaaende Chefsuddannelse — paa Taburetterne maa nødvendigvis virke nedbrydende paa Regeringens Anseelse. Men samtidig virker disse uheldige Forhold demoraliserende paa Embedsstanden. I Stedet for at øjne en Nedgang i Bureaukratiets Tendens til Selvtægt har vi derfor under Venstres Styre paa ikke faa Omraader set Embedsmændene udvikle Mandarinfornemmelser under uheldige Former, vi ikke før har kendt. Dette gælder først og fremmest om Forretningsgangen indenfor de to vigtigste Led i vort Lands Finanssystem: Told- og Skattevæsenet. Told- og Skattevæsenet. Da Venstres Førere kom til Roret, forefandt de en af Højres Politik paavirket Embedsstand i de ministerielle Kon- torer. Fremhævelsen af denne Kendsgerning lader sig meget