Dansk Arbejde

Forfatter: A. Peschcke Køedt

År: 1912

Forlag: O.C. Olsen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 317

UDK: 337

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
257 Læsere, der ikke er fortrolige med Toldens Virkninger, vil maaske have Vanskelighed ved at forstaa, hvilken Inter- esse udenlandske Firmaer skulde have i at anbringe deres Penge i danske Foretagender. Et hjemligt Eksempel vil give disse Læsere et Fingerpeg. Vi har i København en Forretning, der arbejder under Firmaet »Københavns Damp- møller«. Dette Firma har i de sidste 15 Aar ikke drevet nogen dansk Mølle virksomhed, men er Medejer af »Malmø Dampmølle A/S«. De danske Aktionærer i dette svenske Foretagende har i Aar faaet 18 % Udbytte, medens vore bedst ledede danske Dampmøller kun afkaster en Fortjeneste af 5—10 %. Holbæk Dampmølle har i Aar givet 12 y2 %, men det er en Undtagelse. Hvem betaler nu det høje Udbytte af 18 °/0 til danske Aktionærer i en svensk Dampmølle? Det gør Sveriges For- brugere, der under den svenske Meltold tvinges til at be- tale en Tillægspris for deres Mel og Brød. Dersom vi i den nye Toldlov havde indført en Told- understøttelse af f. Eks. 10,000 Kr. pr. Lokomotiv, vilde den tyske Interesse for denne Industri have været naturligt be- grundet i Adgangen for tyske Pengemænd til at lade sig betale et højt Udbytte af Danmarks Skatteydere paa samme Maade, som danske Pengemænd i Ly af Sveriges Toldlov beskatter svenske Forbrugere. Her tales der kun om Mel, men vi Danske er paa lignende Maade direkte eller indirekte interesserede i en Del andre toldbeskyttede svenske Indu- strier. Der er i Danmark tjent store Formuer paa denne Maade. Men det lykkedes altsaa ikke her hjemme at drive Told- understøttelsen paa Lokomotiver højere i Vejret end til ca. Kr. 2000, og det var for lidt for den Ulejlighed at binde en større Kapital i en dansk Miniaturfabrik. Det gjaldt altsaa om at finde andre Former for »Statens Medvirkning«. Der- som det lykkedes under nationale Motiveringer og en humant 17