Dansk Arbejde
Forfatter: A. Peschcke Køedt
År: 1912
Forlag: O.C. Olsen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 317
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
257
Læsere, der ikke er fortrolige med Toldens Virkninger,
vil maaske have Vanskelighed ved at forstaa, hvilken Inter-
esse udenlandske Firmaer skulde have i at anbringe deres
Penge i danske Foretagender. Et hjemligt Eksempel vil
give disse Læsere et Fingerpeg. Vi har i København en
Forretning, der arbejder under Firmaet »Københavns Damp-
møller«. Dette Firma har i de sidste 15 Aar ikke drevet
nogen dansk Mølle virksomhed, men er Medejer af »Malmø
Dampmølle A/S«. De danske Aktionærer i dette svenske
Foretagende har i Aar faaet 18 % Udbytte, medens vore
bedst ledede danske Dampmøller kun afkaster en Fortjeneste
af 5—10 %. Holbæk Dampmølle har i Aar givet 12 y2 %,
men det er en Undtagelse.
Hvem betaler nu det høje Udbytte af 18 °/0 til danske
Aktionærer i en svensk Dampmølle? Det gør Sveriges For-
brugere, der under den svenske Meltold tvinges til at be-
tale en Tillægspris for deres Mel og Brød.
Dersom vi i den nye Toldlov havde indført en Told-
understøttelse af f. Eks. 10,000 Kr. pr. Lokomotiv, vilde den
tyske Interesse for denne Industri have været naturligt be-
grundet i Adgangen for tyske Pengemænd til at lade sig
betale et højt Udbytte af Danmarks Skatteydere paa samme
Maade, som danske Pengemænd i Ly af Sveriges Toldlov
beskatter svenske Forbrugere. Her tales der kun om Mel,
men vi Danske er paa lignende Maade direkte eller indirekte
interesserede i en Del andre toldbeskyttede svenske Indu-
strier. Der er i Danmark tjent store Formuer paa denne
Maade.
Men det lykkedes altsaa ikke her hjemme at drive Told-
understøttelsen paa Lokomotiver højere i Vejret end til ca.
Kr. 2000, og det var for lidt for den Ulejlighed at binde en
større Kapital i en dansk Miniaturfabrik. Det gjaldt altsaa
om at finde andre Former for »Statens Medvirkning«. Der-
som det lykkedes under nationale Motiveringer og en humant
17