Dansk Arbejde
Forfatter: A. Peschcke Køedt
År: 1912
Forlag: O.C. Olsen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 317
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
259
fremkomne Oplysninger, men Beviser for en lønnet Agitation
foreligger der selvfølgelig ikke. Protektionisterne er ogsaa
altfor varsomme til under Kulisse-Forhandlinger af denne
Art at efterlade sig Fingeraftryk.
Da jeg saa 2 Frihandelsmænd i Regeringens Lejr tage
et saa klart Standpunkt paa den efter min Overbevisning
rette Side i denne Sag, følte jeg mig forpligtet til at træde
i Skranken for dem, skønt jeg vidste, at jeg derved vilde
vække en stærk Misstemning blandt mine radikale Venner
i Oppositionens Lejr.
Af mine forskellige Indlæg i Lokomotivdebatten gen-
gives følgende orienterende Uddrag.
Dansk Arbejde.
i.
Der er i de senere Aar blevet rejst en national Bevæ-
gelse med det Formaal at fremme Salget af danske Varer.
Bevægelsens Talsmænd hævder, at vort lille Samfund bør
støtte den indenlandske Produktion paa alle Omraader, hvor
danske Varer leveres lige saa gode eller bedre end udenland-
ske Varer til samme Pris.
Rigtigheden af dette Grundsyn er saa umiddelbart ind-
lysende, at man fra alle Sider bør støtte Bestræbelserne for
at aabne det købende Publikums Øjne for Sagens vidt-
rækkende Betydning. Det danske Erhvervslivs sunde Trivsel
er Løftestangen for vort Lands Økonomi. Alt, hvad der
kan bidrage til paa legitim Maade at styrke Interessen for
vor egen Produktion, fortjener redebon Medhjælp og aktiv
Sympati.
Men Erfaringen viser, at nationale Rørelser af den her
antydede Art jævnlig misbruges. I Ly af patriotiske Tale-