Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

100 ØLINDUSTRIEN I FØRSTE HALVDEL AF DET 19. AARHUNDREDE »Lægger man nu til denne Beregning«, skriver Forf. videre, »at der brygges to Gange mere maanedlig i 5 Sommermaaneder og derfra drager den ugentlige Udgift, nemlig 97 Rdlr. 5 Mk., saa bliver Profil ten saa meget større og maa lægges til Hovedindtægten med 1215 Rdlr., hvorved Indtægtens Summa bliver for et Aar 12,620 Rdlr. 2 Mk. Pra Hovedindtægten trækker man nu Udgiften og faaer tilbage 7533 Rdlr. Naar Forf. fra denne Bruttoindtægt drager 3533 Rdlr. til Folke- og Hestehold, Husleje, Materialiers Vedligeholdelse, alle mulige Skatter og Udgifter af hvad Navn nævnes kan, mener han at have vist »fyrstelig Eftergivenhed«, og af Nettoudbyttet kan da to Borgermestre leve1. Hvad Øllets Kvalitet angaaer, saa er det navnlig dets ringe Extrakt- indhold, der klages over. Det ses af Fremstillingen, at ikke alene Ka- venten nu sælges, medens den tidligere bortgaves til de Fattige, men det bruges i vid Udstrækning til at spæde Øllet med, og forslaaer det ikke, bruger man Vand. En anden Maade at forfordele Kunderne paa er efter Forf. de ujusterede Øltræer. Medens Bryggerne i Nutiden indtil 1881 som bekjendt havde deres Nød med at hindre hverandre i at give Kunderne Tilgift i Form af for store Træer, saa vare Træerne dengang for smaa. De indeholdt ikke, hvad de skulde: 136 Potter pr. Tønde. Den ændrede Taktik hænger sikkert sammen med den nu almindeligere Benyttelse af Mellemhandlere. Skjøndt der ogsaa tidligere vrimlede af Øltappere og Værtshusholdere i Kjøbenhavn, saa fik dog Familierne som Regel deres 01 leveret fra Bryggeren paa Træ og ikke Ira Øltapperen paa Flaske, og da en Privat- mand hverken havde Redskaber eller Tid til at efterse, om hans Øltræ indeholdt, hvad det skulde, saa gjorde man Træerne mindre. Det andet Moment, der her kommer i Betragtning, var naturligvis Konkurrencen eller rettere Mangelen paa Konkurrence. Det foranstaaende Regnskab anføres som et Middelregnskab. Forf. nævner, at der var Bryggere, der bryggede 1 Ifølge Reskript af 1806 var en Borgermesters Lønning ansat til 1600 D. K., og samme Aar forudsattes en velstillet Families Underhold at koste 1200 I). K.