Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
100
ØLINDUSTRIEN I FØRSTE HALVDEL AF DET 19. AARHUNDREDE
»Lægger man nu til denne Beregning«, skriver Forf. videre, »at der
brygges to Gange mere maanedlig i 5 Sommermaaneder og derfra
drager den ugentlige Udgift, nemlig 97 Rdlr. 5 Mk., saa bliver Profil ten
saa meget større og maa lægges til Hovedindtægten med 1215 Rdlr.,
hvorved Indtægtens Summa bliver for et Aar 12,620 Rdlr. 2 Mk. Pra
Hovedindtægten trækker man nu Udgiften og faaer tilbage 7533 Rdlr.
Naar Forf. fra denne Bruttoindtægt drager 3533 Rdlr. til Folke- og
Hestehold, Husleje, Materialiers Vedligeholdelse, alle mulige Skatter og
Udgifter af hvad Navn nævnes kan, mener han at have vist »fyrstelig
Eftergivenhed«, og af Nettoudbyttet kan da to Borgermestre leve1.
Hvad Øllets Kvalitet angaaer, saa er det navnlig dets ringe Extrakt-
indhold, der klages over. Det ses af Fremstillingen, at ikke alene Ka-
venten nu sælges, medens den tidligere bortgaves til de Fattige, men
det bruges i vid Udstrækning til at spæde Øllet med, og forslaaer det
ikke, bruger man Vand.
En anden Maade at forfordele Kunderne paa er efter Forf. de ujusterede
Øltræer. Medens Bryggerne i Nutiden indtil 1881 som bekjendt havde
deres Nød med at hindre hverandre i at give Kunderne Tilgift i Form
af for store Træer, saa vare Træerne dengang for smaa. De indeholdt
ikke, hvad de skulde: 136 Potter pr. Tønde. Den ændrede Taktik hænger
sikkert sammen med den nu almindeligere Benyttelse af Mellemhandlere.
Skjøndt der ogsaa tidligere vrimlede af Øltappere og Værtshusholdere i
Kjøbenhavn, saa fik dog Familierne som Regel deres 01 leveret fra
Bryggeren paa Træ og ikke Ira Øltapperen paa Flaske, og da en Privat-
mand hverken havde Redskaber eller Tid til at efterse, om hans Øltræ
indeholdt, hvad det skulde, saa gjorde man Træerne mindre. Det andet
Moment, der her kommer i Betragtning, var naturligvis Konkurrencen eller
rettere Mangelen paa Konkurrence. Det foranstaaende Regnskab anføres
som et Middelregnskab. Forf. nævner, at der var Bryggere, der bryggede
1 Ifølge Reskript af 1806 var en Borgermesters Lønning ansat til 1600 D. K., og samme
Aar forudsattes en velstillet Families Underhold at koste 1200 I). K.