Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DET PNEUMATISKE MALTERI
209
saa stærkt, at Carlsbergs Produktion i Grunden ikke kunde holde
Skridt med den. Bryggeriet frembød saa at sige Skuet af en permanent
Byggeplads. Under Jorden og over Jorden udførtes vældige Bygge-
foretagender. Gamle Maskiner forbedredes og gjordes større, helt nye
installeredes, det vidtstrakte Terrain var Aar efter Aar okkuperet af
enhver Art af Bygnings- og Maskinhaandværkere. Ofte var deres Antal
langt større end Bryggeriarbejdernes, og over det Hele var en Fornyen,
Kalfatren og Uro, som ganske vist paa den ene Side i høj Grad til-
talte Jacobsen, der netop elskede Liv og Virksomhed af denne Art,
men som dog ogsaa mange Gange fik ham til at ønske en mindre
rivende Fremgang, ogsaa fordi den, som vi senere skulle se, stred mod
hans Begreb om det Omfang, den enkelte Bedrift burde have.
Den synkronistiske Tabel giver en Oversigt over, hvad der
byggedes og indrettedes i disse Aar, og Nødvendigheden af disse Ud-
videlser bliver indlysende, naar man sammesteds følger Produktionen,
der stiger fra c. 31,000 Tdr. i 1870—71, til over 80,000 Tdr. i 1877—78,
da Jacobsen kunstigt maa begrændse den. Det følger da af sig selv,
at enhver Pladsbesparelse, der kunde fritage for et nyt Byggeforetagende,
enhver Forbedring, der gjorde det muligt helt eller delvis at ophæve
den Grændse, de vexlende Aarstider satte for Udøvelsen af en Produktions-
proces, enhver Afløsning af faglig Haandkraft med Maskinkraft under
disse Forhold hilsedes med Glæde. Og dette var jo netop Tilfældet
med det pneumatiske Malteri. Det gamle Haandmalteri kunde kun til-
virke Malt til c. 47,000 Tdr. 01; hvad man skulde bruge mere, det vil
altsaa sige omtrent Halvdelen af det hele Forbrug, maatte man kjøbe,
hvilket var meget kostbart. Men paa den anden Side var en Udvidelse
af det gamle Malteri, som Jacobsen tænkte paa, meget vanskelig og
kunde dog ikke have faaet saa stort et Omfang, at det kunde tilfreds-
stille hele Bryggeriets Forbrug af Malt.
Netop paa dette Tidspunkt vare Forsøgene med pneumatisk Malt-
ning afsluttede og Resultaterne fastslaaede, og Jacobsen besluttede sig
A. Fraenkel : Gamle Carlsberg
27