Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

87 maalinger, hvor Hovedpunkterne er bestemte ved Triangulation og Polygonmaaling. Den selvstændige Linjetriangulation finder nu til Dags kun ringe Anvendelse, dels fordi smaa lokale Maalinger overhovedet mere og mere taber deres Betydning, og dels fordi man, hvor saadanne skal udføres, arbejder baade hurtigere og nøjagtigere ved at benytte en lille Triangulation eller Polygonmaaling som Grundlag, hvorved der ogsaa frembydes bedre Betingelser for Fikspunkternes Bevarelse. 63. Ved den selvstændige Linjetriangulation ud- stikker man en lang Linje, Grundlinjen, gennem det Terræn, der skal maales, helst gennem dettes længste Udstrækning; paa denne bygger man saa mange Trekanter, som Forholdene kræver, og det bør saa vidt mulig undgaas at bygge Trekanter paa andre Hovedlinjer end Grundlinjen. Ved Valget af Trekant- sider tages følgende Hensyn: 1) at Trekantsiderne kan udstikkes og maales nøjagtig, 2) at den Vinkel, som ligger ligeoverfor Grundlinjen, ikke afviger for meget fra ’90°,x) 1) For at finde den gunstigste Snitvinkel, vil vi — ligesom i Punkterne 40, 41 og 42 —, idet Koordinatsystemet lægges som paa Fig. 74, søge Udtryk for Fig. 74- y og x. Man har da y1 2 * — — x2 = b2 — (c — x)2 hvoraf c a2 — b2 c (a b) (a — b) x -------1-------■ —-----1--------------- 2 2c 2 2c (47) og derefter atter y = = 2 1/—<z4— b*— f4 4" 2 <z2 b2 + 2 zz2 c2 -f- 2 b2 c2 . . — 1/---------------------------------------, (40) c ' 16 eller, idet vi for Kortheds Skyld sætter Kvadratrod- størrelsen, som angiver Trekantens Areal, lig Ty 2 y — ~T......................(49) Ved Anvendelse af Fejlteoriens Formel (22) faas nu db / hvor dx da og a dx db b dy 2 dT da c da a 4 cT (32+ c2 — a2) dy db -i-, tf + 4 cT