Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling
Forfatter: H. V. Nyholm
År: 1907-1909
Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 359
UDK: 526.9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
94
Beliggenhed i denne. Idet man
maaler ud ad Hovedlinjen, standser
\ — — man, naar man skønner, at Fod-
A punktet falder paa den foreliggende
Fig 8o Staalbaandslængde; man mærker P
med en Landmaalerstok, dersom
Punktet ikke træder frem i Marken (Hushjørner), Fodpunktet
bestemmes ved Hjælp af et Vinkelspejl eller Glasprisme, dets
Beliggenhed i Hovedlinjen noteres, og Perpendikulæren maales,
dersom den er kort, med Baandmaal, ellers med Staalbaandet
taget ud af Linjen. Vinkelspejlet eller Glasprismet bør være
forsynet med Lod.
Lange Perpendikulærer (udover et Par Staalbaandslængder)
giver en usikker Bestemmelse af Punktet og bør derfor undgaas.
Findes der ret mange lange Perpendikulærer vil det desuden at
Hensyn til Tiden være hurtigere at indlægge en ny Hovedlinje
i kortere Afstand fra vedkommende Terrænpunkter.
Dersom baade Hovedlinjen og Perpendikulæren har betyde-
lig Hældning, kan man ikke anvende Vinkelspejlet eller Glas-
prismet (se Instrumentlæren), og selv om den ene af de nævnte
Linjer er vandret, vil Brugen dog medføre den Ulempe, at Bil-
ledet i Spejlet kommer til at staa skævt. I disse Tilfælde tyr
man da til Vinkelsøjlen, eller man anvender en af de nedenfor
nævnte Fremgangsmaader.
Undertiden anvendes Vinkelspejle, som ikke giver en ret
Vinkel, men en Vinkel paa 450 eller 60 °.
b. Et Terrænpunkt P (Fig. 81) vil være bestemt ved Af-
standen fra et Hovedpunkt, A, og den Vinkel, som Retningen
AP danner med en bekendt fra A udgaaende
----Retning, AB. Punktet er da bestemt ved po-
lære Koordinater eller Sigte og Maal. A
^op vil i Reglen være et Polygonpunkt eller et trian-
Fi 8l guleret Hovedpunkt; men det kan ogsaa være
et Punkt i en Polygonside. Denne Fremgangs-
maade kan med Fordel anvendes til Bestemmelse af enkelte
Punkter, som ligger langt fra Polygonsider og Maalelinjer; des-
uden finder det særlig Anvendelse ved den Oppermannske Prøve.
P’s Koordinater kan beregnes, hvilket bør ske, naar det
ligger langt fra A; ligger det i Nærheden, kan det indkonstrueres
paa Kortet, idet / BAP afsættes med Transportør.
2. Trekanten bestemt ved 3 Sider.
Et Terrænpunkt C (se Fig. 73 Side 86) vil være bestemt ved