Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
93 andre forud bestemte Terrænpunkter kan kun anses tilstedeligt i enkelte Undtagelsestilfælde. Ved Terrænpunkters Bestemmelse er der altsaa som Regel ingen Mulighed for Fejlophobning, og det er derfor fuldtud berettiget at slaa noget af paa de skarpe Nøjagtighedsfordringer, som er nødvendige ved Hovedpunkters Bestemmelse. Derimod vil der ved Terrænpunkternes Bestem- melse være særlig Anledning til at vogte sig for grove Fejl; thi ofte haves her ikke, saaledes som ved Hovedpunkters Bestem- melse, Kontrol, og en Fejl vil da kunne indsnige sig, uden at hverken Maaleren eller Kortkonstruktøren opdager det. Som Følge heraf kræver Detailmaalingen den højeste Grad af Op- mærksomhed og Paapasselighed; Maaleren tør saaledes ikke over- lade til uøvede Medhjælpere at læse af paa Staalbaand eller Baandmaal, hvorimod han, naar Medhjælperen kan oplæres dertil, faar en god Kontrol ved først selv at læse af og notere Maalet og derpaa lade Medhjælperen læse af. Det skal imidlertid alle- rede her bemærkes, at der i de senere Aar er opstaaet et tem- melig bestemt Krav om, at alle vigtige Terrænpunkter, navnlig alle Skelpunkter, skal indmaales dobbelt, altsaa med Kontrol. Hvilken Nøjagtighed, der bør kræves ved Bestemmelsen af det enkelte Terrænpunkt, er afhængig ikke alene af Opmaalingens Formaal (saml. Punkt 12) men ogsaa af selve Punktets Betyd- ning og den Skarphed, hvormed det er betegnet i Marken. Maalene til et i sig selv vagt Punkt, f. Eks. en Søgrænse eller en nedtrampet og ujævn Grøftekant angives saaledes kun i hele eller halve Meter, og til en Bevoksningsgrænse behøver man maaske endogsaa kun at bestemme dem ved Skridtning. Ganske anderledes forholder det sig med de vigtige og faste Punkter, navnlig Skelpunkter, der er fastslaaede ved en lovformelig Kon- stateringsforretning, men ogsaa Hushjørner, skarpe Grøftehjørner o. 1.; disse angives i Almindelighed i halve Decimeter, und- tagelsesvis i Centimeter, og ved Opmaalinger af dyre Bygge- grunde anvendes selvfølgelig den højeste Grad af Nøjagtighed, □ : Maalene noteres da i Millimeter. 67. Det enkelte Terrænpunkts Bestemmelse foregaar — ligesom det enkelte Hovedpunkts — efter en af de i § 1 Punkt 7 angivne Fremgangsmaader, som vi her vil omtale i den Orden, i hvilken de hyppigst kommer til Anvendelse. i. Trekanten bestemt ved 2 Sider og en melleml. Vinkel. a. Et Terrænpunkt P (Fig. 80) vil være bestemt ved Læng- den af Perpendikulæren til P paa en Hovedlinje AB og Fodpunktets