Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

92 hvilke Udtryk giver Kontrol paa Reg- ningen, idet de skal tilfredsstilles indenfor Regningsnøjagtigheden. Er et Punkt, r, (Fig. 79), bestemt ved Afstandene a og ß fra a og b med den indbyrdes Afstand y faas (se Anm. Side 87) ------------------------- -|--——— og y = a2 — x2 eller til Logaritmeregning 7 1 (« — $(« + $ V/-----w—i—\ x = -—|- ..... .- — og y = 4« — x) (a-\-x). 2 2 y Punktet q, beregnes som andre Linjenetpunkter (f. Eks. a og b, hvis de da ikke er Polygonpunkter) i Linjen mellem n og n-\-\, idet man kender Afstanden n-cr = n-a-\-x, og endelig bestemmes Punkt c ved Ay^ = ±Ay og = + Oy, hvor øverste eller nederste Fortegn gælder, eftersom Perpen- dikulæren gaar til højre eller venstre, da cpc = + 90 °. Beregningen kan opstilles som i Ekspl. 20, der refererer sig til Linjenettet paa Plan 1. Først indføres for hver enkelt Linje Koordinaterne til Begyndelses- og Slutningspunktet, hvorhos v , —y og x , —x dannes; de maalte Afstande indføres i 4. Kolonne; i 1. og 2. Kolonne beregnes — ligesom i Eksempel 1 — 95«1”1 l°g underneden opføres log [.$■], og nu kan log O og log A dannes og opføres i 5. Kolonne. Resten af Beregningen vil forstaas uden nærmere Forklaring. For Punkt /”s Vedkommende beregnes x — ef* og y = f'-f og den sidste indføres i 4. Kolonne. Linjenetberegningen ledsages af et Linjenetkort, som ud- styres paa samme Maade som Polygonnetkortet, og som, naar Pladsen tillader det, kan falde sammen med dette, saaledes som det ses paa Plan 1. Linjenetpunkterne kan passende betegnes ved smaa Bogstaver, og alt, hvad der henhører til Linjenettet, indtegnes med Rødt. 11. Terrænpunkters "Bestemmelse. § 8. Forskellige Metoder til Terrænpunkters Bestemmelse. 66. Hvert enkelt Terrænpunkt bestemmes i Forhold til givne Hovedpunkter (Hovedlinjer); at knytte Terrænpunkter til