Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
________ .. __________________________________________ 95 dets Afstande fra to Hovedpunkter. I de fleste Tilfælde vil disse ligge i en Hovedlinje, i hvilken de vælges, samtidig med at denne maales, og naar ikke andre Hensyn gør sig gældende, er det be- kvemt at vælge dem i to 20 Meters Punkter. Punkterne, A og B, saavelsom Terrænpunktet, C (dersom dette da ikke træder frem i Terrænet), mærkes med Stokke, der i A og B stilles skraat eller mærkes med Signalflag til Adskillelse fra andre Stokke. Afstan- dene AC og BC maales, dersom de er korte, med Baandmaal, ellers med Staalbaand, udtaget af Linjen. Man maa her som overalt, hvor Staalbaandet udtages af Linjen, vogte sig for at faa Uorden i Stikkerne. Kan man ikke se fra C til Hovedlinjen, udstikker man to Linjer gennem C (skærende hinanden under en god Vinkel) og bestemmer deres Skæringspunkter A og B med Hovedlinjen, hvorefter AC og BC samt A og B's Afstande fra nærmeste To- hundrede Meters Punkt i Hovedlinjen maales. Da denne Fremgangsmaade er besværligere end Bestem- melsen ved Perpendikulærmaal, benyttes den kun, naar denne sidste ikke kan benyttes, enten fordi Terrængenstande forhindrer Udstikning og Maaling af en Perpendikulær paa Hovedlinjen til Punktet, eller naar Terrænet hælder. Det er, som alt nævnt, kun undtagelsesvis til- ladeligt at bestemme et Terrænpunkt i Forhold til andre Terrænpunkter, og dette tør i hvert Fald kun finde Sted, naar disse sidste er skarpt betegnede i Marken og godt bestemte. Er saaledes de tre Hjørner af et Hus eller en Gaard bestemte paa anden Maade (f. Eks. ved Perpendikulærmaal), tør man bestemme det fjerde ved Maal fra to af de andre, saaledes som vist paa Fig. 82. z'C En bedre Bestemmelse faas dog i _,X____l_____ dette Tilfælde som vist paa Fig. 83, hvor der er lagt en Trekant udenom Huset, saa- ledes at dettes to Vægge falder sammen med Trekantsiderne; det fjerde Hushjørne vil da kunne bestemmes ved Perpendikulærmaal. 3. Trekanten bestemt ved 1 Side og 2 hosl. Vinkler. a. Et Terrænpunkt kan bestemmes véd Fremskæring- ganske paa samme Maade som et Hovedpunkt ved Sigter fra to Polygonpunkter eller triangulerede Hovedpunkter. Ogsaa denne Fremgangsmaade anvendes til Bestemmelse af enkelte Punkter, som ligger langt fra Polygonsiderne eller Maalelinjerne, endvidere til Bestemmelse af utilgængelige Punkter eller Punkter, til hvilke