Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
Fig. 84. Afstanden vanskelig kan maales, samt ved den Oppermannske Prøve. Punktet indkonstrueres ved Koordi- naterne eller direkte. Et Terrænpunkt kan bestemmes som Skæringspunkt mellem to Perpendikulærer, der er oprejste paa to Polygonsider eller Maalelinjer, som skærer hinanden under en Vinkel, der ikke afviger for meget fra 90°. I Stedet for de to Perpendikulærer kan anvendes en Perpendikulær paa en Hovedlinje og en Linje, som danner en Vinkel paa 450 med samme Hovedlinje. Begge Dele ses paa Fig. 84. 4. Trekanten bestemt ved 1 Side, 1 hosl. og 1 modst. Vinkel. Et Terrænpunkt kan bestemmes ved Sideskæring, ganske paa samme Maade som et Hovedpunkt, i Forhold til to 1 olygon- punkter eller triangulerede Hovedpunkter. Denne Premgangs- maade anvendes til Bestemmelse af enkelte Terrænpunkter, som ligger langt fra Polygonsider eller Maalelinjer, samt ved den Oppermannske Prøve, men den er selvfølgelig kun anvendelig, naar man kan faa Opstilling i Punktet. Punktet kan indkon- strueres ved Koordinaterne eller direkte. 5. Tilbageskæring i Forhold til Polygonpunkter eller triangulerede Hovedpunkter kan undtagelsesvis anvendes til Be- stemmelse af afsides beliggende Terrænpunkter. Fremgangs- maaden anvendes meget ved den Oppermannske Prøve. Koor- dinaterne maa beregnes. 68. Det ligger i Sagens Natur, at man ikke ved en Op- maaling er henvist til en enkelt af de her angivne Fremgangs- maader til Terrænpunkters Bestemmelse; man maa tværtimod afpasse Fremgangsmaaden efter Omstændighedernes Krav, og der kan komme Tilfælde, hvor ingen af de angivne \ Fremgangsmaader er anvendelige, og hvor man ö/\ c altsaa maa hjælpe sig paa anden Maade. / • Der kan ikke skelnes bestemt mellem de Linjer, som hører til Linjenettet, og de Linjer, AY som tjener til Bestemmelse af Terrænpunkter; / man lægger saaledes ofte med Fordel en Maale- .JV--®-— linje gennem et eller flere Terrænpunkter af Fig. 85 . Hensyn til disses Bestemmelse. Fig. 85 viser