Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling
Forfatter: H. V. Nyholm
År: 1907-1909
Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 359
UDK: 526.9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fig. 84.
Afstanden vanskelig kan maales, samt
ved den Oppermannske Prøve.
Punktet indkonstrueres ved Koordi-
naterne eller direkte.
Et Terrænpunkt kan bestemmes som
Skæringspunkt mellem to Perpendikulærer,
der er oprejste paa to Polygonsider eller
Maalelinjer, som skærer hinanden under
en Vinkel, der ikke afviger for meget fra
90°. I Stedet for de to Perpendikulærer
kan anvendes en Perpendikulær paa en
Hovedlinje og en Linje, som danner en
Vinkel paa 450 med samme Hovedlinje.
Begge Dele ses paa Fig. 84.
4. Trekanten bestemt ved 1 Side, 1 hosl. og 1 modst.
Vinkel.
Et Terrænpunkt kan bestemmes ved Sideskæring, ganske
paa samme Maade som et Hovedpunkt, i Forhold til to 1 olygon-
punkter eller triangulerede Hovedpunkter. Denne Premgangs-
maade anvendes til Bestemmelse af enkelte Terrænpunkter, som
ligger langt fra Polygonsider eller Maalelinjer, samt ved den
Oppermannske Prøve, men den er selvfølgelig kun anvendelig,
naar man kan faa Opstilling i Punktet. Punktet kan indkon-
strueres ved Koordinaterne eller direkte.
5. Tilbageskæring i Forhold til Polygonpunkter eller
triangulerede Hovedpunkter kan undtagelsesvis anvendes til Be-
stemmelse af afsides beliggende Terrænpunkter. Fremgangs-
maaden anvendes meget ved den Oppermannske Prøve. Koor-
dinaterne maa beregnes.
68. Det ligger i Sagens Natur, at man ikke ved en Op-
maaling er henvist til en enkelt af de her angivne Fremgangs-
maader til Terrænpunkters Bestemmelse; man maa tværtimod
afpasse Fremgangsmaaden efter Omstændighedernes Krav, og der
kan komme Tilfælde, hvor ingen af de angivne
\ Fremgangsmaader er anvendelige, og hvor man
ö/\ c altsaa maa hjælpe sig paa anden Maade.
/ • Der kan ikke skelnes bestemt mellem de
Linjer, som hører til Linjenettet, og de Linjer,
AY som tjener til Bestemmelse af Terrænpunkter;
/ man lægger saaledes ofte med Fordel en Maale-
.JV--®-— linje gennem et eller flere Terrænpunkter af
Fig. 85 . Hensyn til disses Bestemmelse. Fig. 85 viser