Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

 log spændt stramt paa Maalebordet; dette opnaas bedst derved, at man væder det, inden det paaklistres, hvilket imidlertid medfører den Ulempe, at Papiret, naar det atter afskæres, krymper sig stærkt og maaske endogsaa uregelmæssigt. Man har, for at und- gaa dette, klistret Papiret paa Zinkplader, som befæstes til Maale- bordet, saa pladen og Fremtiden. at det originale Kort kan blive siddende paa Zink- derved bevares uden væsentlig Indkrympnin orienteres Fig. 95- Fremskæring og Sideskæring. 76. Skal Hovedpunktet P bestemmes ved Fremskæring fra A og B (Fig. 95), mellem hvilke der kan faas Sigte, og som forud findes aflagte paa Maalebordet, som a og b, Bordet først over A efter B, Linealkanten lægges til a, Sig- tet rettes mod T3, og Sigle- stregen trækkes; derefter orien- teres Bordet over B efter A, Linealkanten lægges til b, Sigtet rettes mod P, og Sigtestregen trækkes; p er da bestemt som Skæringspunktet mellem de to Sigtestreger. Havde man ikke Sigte mel- lem A og B, men var andre fra A og B udgaaende Retninger forud aflagte paa Maalebordet, vilde Fremgangsmaaden være den samme, idet man da orien- terede over A og B efter disse Retninger. Er der paa Bordet aflagt et tredje Punkt f, kan man prøve Bestemmelsen af p, idet man, naar man har orienteret over C, lægger Linealkanten til c, retter Sigtet mod P og prøver, om Sigtestregen gaar gennem p. Fremskæring anvendes kun til Fastlæggen af Hovedpunkter, i hvilke man ikke kan faa, eller i hvert Fald ikke senere skal have Opstilling. 77. Skal Hovedpunktet P bestemmes ved Sideskæring i Forhold til A og B (Fig. 96), der forud er aflagte paa Bordet, som a og b, orienteres Bordet først over A efter B, Lineal- kanten lægges til a, Sigtet rettes mod P, og Sigtestregen træk- kes; derefter opstilles Bordet over det Punkt P, som ønskes af- lagt, og orienteres efter den aflagte Retning pa, hvilket bliver nøj-