Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling
Forfatter: H. V. Nyholm
År: 1907-1909
Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 359
UDK: 526.9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I IO
agtigst, naar man har kunnet
udstikke den tilsvarende Linje i
Marken paa begge Sider af P.
Endelig lægges Linealkanten til
Punkt b, Sigtet rettes mod B,
°g Sigtestregen trækkes. Skæ-
ringspunktet, p mellem denne
Sigtestreg og Sigtestregen ap
svarer da til det Punkt i Linjen
AP, som ligger i dets Vertikal.
Ligger Punktet P, i hvilket Sig-
nalet oprindelig stod, ikke nøj-
agtig lodret under p, bestem-
mer man ved Lodning dettes
Projektion og oprejser Signalet her, dersom det skal bruges
paa ny.
Sideskæringen medfører den store Fordel, at man faar Bor-
det orienteret over P, samtidig med at dette Punkts Beliggen-
hed paa Bordet bestemmes.
I Henhold til, hvad der er sagt i Punkt 41 (Side 50), bør
man afsætte den mindste af Vinklerne i A eller B.
Tilbage skæring.
Fig. 97-
78. Dersom Punkterne A, B og C er betegnede i Marken,
og de tilsvarende Punkter a, b og c er afsatte paa Bordet, kan
man ved Tilbageskæring bestemme det til Punktet P i Marken
svarende Punkt p paa Bordet saaledes.
Man opstiller Bordet over P (Fig. 97),
bestemmer ved en Lodgaffel det i P s
Vertikal liggende Punkt paa Bordet,
lægger Linealkanten til dette, idet man
efterhaanden retter Sigtet mod A, B og
C og tegner de tilsvarende Sigtestreger,
hvorved man faar afsat Vinklerne ■v1 og
z/2. Punktet P kunde da konstrueres
som Skæringspunkt mellem to Cirkler henholdsvis over ac, rum
mende Vinkel vlf og over bc, rummende Vinkel ^2, dog ses det,
at dersom P ligger paa Cirklen gennem de tre givne Punkter,
er Opgaven ubestemt.
Vil man have Bordet orienteret, maa man da bagefter for-