Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

111 skyde og dreje det, indtil p ligger i P’s Vertikal, og Sigtet træffer et af de givne Punkter, naar Linealkanten er lagt til p og det tilsvarende Punkt paa Bordet. Denne Metode er meget besværlig, og Konstruktionen vil derhos næppe give fornøden Nøjagtighed. Bedre er det paa Bordet at fastspænde et Stykke Kalker- papir og paa dette, idet man iøvrigt bærer sig ad som angivet, tegne Sigtestregerne til A, B og C med Linealkanten lagt til det Punkt paa Bordet, som ligger i P’s Vertikal, hvorefter Kalkerpapiret løses og forskydes paa Bordet, indtil Sigtestregerne gaar gennem b og c\ deres Skæringspunkt prikkes igennem, hvorved det søgte Punkt p er bestemt. Har man foretaget en foreløbig Orientering og valgt P lodret under det Punkt paa Bordet, hvor p skønnes at ville komme til at ligge, vil man i Reglen, da Afstanden mellem P og /s Projektion er grafisk forsvindende, kunne opnaa den ende- lige Orientering alene ved en Drejning, idet man lægger Lineal- kanten til en af Sigtestregerne og drejer Bordet, indtil Sigtet træffer vedkommende Signal. Paa denne Maade kan man benytte mere end tre givne Punkter. Mest almindelig er det at anvende en indirekte Metode: Bordet opstilles paa det Sted i Terrænet, hvor et Punkt ønskes bestemt, og orienteres foreløbig ved Hjælp af en Orienteringsboussole efter en Nordnaal, som maa være aflagt under en tidligere Orientering. Trækkes nu Sigte- stregerne Aa, Bb og Cc, vil disse, dersom Orien- teringen er rigtig, skære hverandre i ét Punkt, p\ men i Reglen vil Orien- teringen være urigtig, og Sigtestregerne vil da ikke skære hverandre i ét Punkt, men (se Fig. 98) i tre Punkter, nemlig Bb og Cc i Punkt a, Aa og Cc i Punkt ß og Aa og Bb i Punkt y, hvorved der dannes en lille Trekant, Fejltrekanten, (den fejl- visende Trekant).