Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling
Forfatter: H. V. Nyholm
År: 1907-1909
Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 359
UDK: 526.9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ii9
Til Sikkerhed mod grove Fejl maales Siderne AA (mellem
Pi og PJ og DD (mellem P3 og P±\ og man undersøger, om
de fundne Længder stemmer tilstrækkelig nøje med de tilsva-
rende paa Bordet.
En tredje Sikkerhed kan man skaffe sig ved at orientere
Bordet over P± og sammenligne Vinklen i dette Punkt paa Bordet
med den tilsvarende i Marken, men da det her drejer sig om at
orientere Bordet efter to i Marken udstukne Linjer (i Modsætning
til, hvad der er Tilfældet ved Triangulationen, hvor Bordet orien-
teres over et Punkt efter Sigte til et andet), hvilket er meget
vanskeligt, anvendes denne Prøve kun sjælden.
Brudte Linjer kan ved en ganske tilsvarende Fremgangs-
maade føres mellem Polygonsiderne.
Denne Maalemetode er, som alt nævnt, anvendt ved Maa-
lingen af de gamle Matrikulskort, og naar Terrænet da var saa
stort, at det ikke kunde rummes paa ét Bordblad, brugte man
en Fremgangsmaade, som, skøndt den nu ikke mere vil finde
Anvendelse, skal omtales.
Man konstruerer paa Maalebordet et Kvadrat eller Rektangel
efter Bordets Form, saaledes at der mellem Firkantens Sider og
Bordets Kanter bliver en aaben Stribe paa omtrent i cm’s Bredde.
De saaledes konstruerede Kvadrat- eller Rektangelsider bliver da
Grænselinjer for, hvad der optages paa et Bordblad.
Efter Krokien og Bordbladenes bekendte Størrelse lægger
man dernæst en Plan for Terrænets Fordeling paa de forskellige
Bordblade, idet man sørger for ikke at faa flere af disse end
højst nødvendigt, og derhos søger at finde en Retning i Ter-
rænet, i hvilken en lang Linje kan udstikkes og maales med
Sikkerhed, og som tillige ligger saaledes, at den kan blive en
passende Grænselinje mellem et Sæt sammenstødende Bordblade.
Antages Terrænet at kunne
rummes paa 4 Bordblade, og er
AB (Fig. 104) en Linje i Ter-
rænet, som deler det paa pas-
sende Maade, saa vælger man
sig et Punkt, 0, i denne Linje,
og dette bliver da Sammen-
stødspunkt for de 4 Bordblade,
saaledes at oa paa I og III fremstiller OA i Marken, medens ob
paa II og IV fremstiller OB. De til od og oc svarende Linjer
i Marken udstikkes ikke. Linjen AB maales fra 0 til begge
Sider, og derpaa arbejdes der paa hvert Bordblad for sig uden