Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
ii9 Til Sikkerhed mod grove Fejl maales Siderne AA (mellem Pi og PJ og DD (mellem P3 og P±\ og man undersøger, om de fundne Længder stemmer tilstrækkelig nøje med de tilsva- rende paa Bordet. En tredje Sikkerhed kan man skaffe sig ved at orientere Bordet over P± og sammenligne Vinklen i dette Punkt paa Bordet med den tilsvarende i Marken, men da det her drejer sig om at orientere Bordet efter to i Marken udstukne Linjer (i Modsætning til, hvad der er Tilfældet ved Triangulationen, hvor Bordet orien- teres over et Punkt efter Sigte til et andet), hvilket er meget vanskeligt, anvendes denne Prøve kun sjælden. Brudte Linjer kan ved en ganske tilsvarende Fremgangs- maade føres mellem Polygonsiderne. Denne Maalemetode er, som alt nævnt, anvendt ved Maa- lingen af de gamle Matrikulskort, og naar Terrænet da var saa stort, at det ikke kunde rummes paa ét Bordblad, brugte man en Fremgangsmaade, som, skøndt den nu ikke mere vil finde Anvendelse, skal omtales. Man konstruerer paa Maalebordet et Kvadrat eller Rektangel efter Bordets Form, saaledes at der mellem Firkantens Sider og Bordets Kanter bliver en aaben Stribe paa omtrent i cm’s Bredde. De saaledes konstruerede Kvadrat- eller Rektangelsider bliver da Grænselinjer for, hvad der optages paa et Bordblad. Efter Krokien og Bordbladenes bekendte Størrelse lægger man dernæst en Plan for Terrænets Fordeling paa de forskellige Bordblade, idet man sørger for ikke at faa flere af disse end højst nødvendigt, og derhos søger at finde en Retning i Ter- rænet, i hvilken en lang Linje kan udstikkes og maales med Sikkerhed, og som tillige ligger saaledes, at den kan blive en passende Grænselinje mellem et Sæt sammenstødende Bordblade. Antages Terrænet at kunne rummes paa 4 Bordblade, og er AB (Fig. 104) en Linje i Ter- rænet, som deler det paa pas- sende Maade, saa vælger man sig et Punkt, 0, i denne Linje, og dette bliver da Sammen- stødspunkt for de 4 Bordblade, saaledes at oa paa I og III fremstiller OA i Marken, medens ob paa II og IV fremstiller OB. De til od og oc svarende Linjer i Marken udstikkes ikke. Linjen AB maales fra 0 til begge Sider, og derpaa arbejdes der paa hvert Bordblad for sig uden