Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling
Forfatter: H. V. Nyholm
År: 1907-1909
Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 359
UDK: 526.9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
120
Hensyn til de andre. Polygoner udsatte fra OA og OB kan
iøvrigt strække sig fra et Bordblad til et andet, naar de kun
føres tilbage til nævnte Linjer. (Se f. Eks. den paa Fig. 104
ved en punkteret Linje angivne Polygon).
Efter fuldført Maaling har man brugt at sammenklæbe de
forskellige Bordblade; dette Arbejde var meget vanskeligt, og
selv om der blev anvendt den største Omhu, var det umuligt
andet, end at en stor Del af Nøjagtigheden maatte gaa tabt.
4 14. Terrænpunkters Bestemmelse.
81. De almindelige Bemærkninger i Punkt 66 gælder ogsaa
om Terrænpunkters Bestemmelse paa Maalebordet.
Af de fem i § 1. Punkt 7 nævnte Tilfælde ved Punkt-
bestemmelsen er det særlig Nr. 3, Sigte og Maal og Nr. 1,
Fremskæring, der benyttes til Terræn punkters Bestemmelse paa
Maalebordet, om end ogsaa andre Metoder efter Omstændig-
hederne kan finde Anvendelse.
82. Bestemmelse ved Sigte og Maal vil navnlig være
hensigtsmæssig, naar man har Kikkertlinealen indrettet til Di-
stancemaaling. Man maa da bestemme et saa stort Antal Hoved-
punkter, at man fra disse kan indlægge Terrænpunkterne, uden
at Afstandene bliver for store. Bordet orienteres efterhaanden i
Hovedpunkterne, Medhjælperen gaar rundt til de Terrænpunkter,
der ligger saaledes, at de kan bestemmes fra vedkommende
Hovedpunkt; i hvert Terrænpunkt holder han Stadiet lodret,
Sigtet rettes mod Stadiet, samtidig med at Linealkanten lægges
til Punktet paa Bordet, og Sigtestregen trækkes, Afstanden be-
stemmes ved Aflæsning paa Stadiet (eventuelt med Korrektion
for hældende Sigte) og afsættes ud ad Sigtestregen i vedkom-
mende Maalestoksforhold.
Samtidig med at Terrænpunkter indlægges paa denne Maade,
kan man, naar Kikkertlinealen er indrettet til Nivelléring, be-
kvemt indlægge Horisontalkurver, hvilket vil blive nærmere om-
talt under »Nivellering«.
For ikke at opstikke Stationspunktet, kan man omkring
dette tegne en Cirkel med en Radius paa f. Eks. 30 Meter i
vedkommende Maalestoksforhold; Afstandene, formindskede med
30 Meter, afsættes da fra Skæringspunktet mellem denne og ved-
kommende Sigtestreg, som bør være saa fin som mulig og kun
tegnes paa de Steder, hvor det er nødvendigt, altsaa der, hvor
Terrænpunktet omtrent kommer til at ligge paa Bordet, og der,
hvor den skærer Cirklen.