Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

121 Efterhaanden som Terrænpunkterne indlægges, forbindes de med fine Blyantslinjer. Den her angivne Metode finder navnlig Anvendelse ved topo- grafiske Maalinger i smaa Maalestoksforhold, hvor der ikke kræ- ves nogen meget stor Nøjagtighed i det enkelte Terrænpunkts Bestemmelse; den anvendes saaledes ved Generalstabens Maalinger. Hovedpunkterne bestemmes da ved grafisk Triangulation (se Punkt 79) eller ved Tilbageskæring. Dersom Kikkertlinealen ikke er indrettet til Distancemaaling, maa Afstandene maales direkte med Staalbaand eller Kæde, men Metoden bliver da for omstændelig. 83. Naar Terrænpunkterne skal bestemmes ved Frem- skær in g (skærende Sigter), maa Hovedpunkterne vælges saaledes, at hvert Terrænpunkt, som skal bestemmes paa denne Maade, kan ses fra to Hovedpunkter under en Vinkel, som ikke afviger for meget fra 900 (Fig. 105). Skal et Terrænafsnit aflægges, mærker man Hovedpunkterne eller maaske kun nogle af disse ad Gangen med Signaler (Stokke med Flag), gaar rundt med Medhjælperen til Terrænpunkterne, anbringer Mærkepinde med paaskrevne Nr. i disse og tegner Paa Krokien mærker man ved hvert enkelt Ter- rænpunkt, fra hvil- ke Hovedpunkter, det kan bestem- mes, og er der Terrænpunkter, som enten ikke kan bestemmes fra Hovedpunk- terne eller kun kan bestemmes ved dette, for at man kan drage Omsorg for Punktets Bestemmelse paa anden Maade. Bordet opstilles nu i det første Hovedpunkt og orienteres, Medhjælperne opstiller en Signalstang nøjagtig lodret i det som Nr. i betegnede Terrænpunkt, Sigtet rettes mod Signalstangen, idet Linealkanten lægges til Stationspunktet paa Bordet, og Sigtestregen trækkes, dog kun paa det Sted, hvor Punktet skøn- nes at ville komme til at ligge, samt ude i Randen af Papiret (Randmærker), hvor Punktets Nr. paaskrives. Herefter gøres en Kroki i stor Maalestok over Terrænafsnittet. Fig. 105. Skæring under daarlige Vinkler, bemærkes