Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

122 Tegn til Medhjælperen, som gaar til Terrænpunkt Nr. 2, hvor det samme gentager sig, o. s. v. Naar man har taget alle Sigterne fra den første Station, orienteres Bordet i den anden, og Medhjælperen gaar rundt til Terrænpunkterne i samme Orden og anbringer atter Signalstan- gen i disse, Linealkanten lægges til Stationspunktet, Sigtet rettes mod Terrænpunktet, Sigtestregen trækkes, dog kun paa det Sted, hvor den skærer den tidligere aflagte Sigtestreg til samme Punkt. Skæringspunktet mærkes nu med en Punkternaal, der sættes en lille Kreds om det, og dets Nr. paaskrives. Efterhaanden som Punkterne aflægges, forbindes de med fine Blyantslinjer. Naar alle de Punkter, til hvilke allerede et Sigte er taget, er be- stemte, aflægges Første-Sigterne til de Punkter, som yderligere skal bestemmes fra Stationen. Man maa passe godt paa, at der ikke fremkommer Fejl- tagelser derved, at man tror, at Medhjælperen staar i et vist Punkt, medens han i Virkeligheden staar i et andet. Bedst sikrer man sig mod saadanne Fejltagelser ved at lade ham gaa til Punkterne i deres numeriske Rækkefølge og have et nøje aftalt Signalsystem. Man bør saaledes gøre et aldeles bestemt Tegn til ham, naar man har aflagt Sigtet, og han bør atter besvare dette, inden han fjerner Signalstangen; ellers véd man ikke altid, om han endnu staar i Punktet, eller mulig er gaaet til det næste Punkt, navnlig, naar de to Punkter ligger omtrent i samme Ret- ning. Desuden vil det være heldigt, at Medhjælperen paa en særlig Maade betegner hvert 10 de Punkt. Tidligere er denne Metode bleven anvendt i stort Omfang ved Maalingen af Matrikulskortene i Reglen i Forbindelse med Polygonmaaling (se Punkt 80). Man kan da skaffe sig Hoved- punkter overalt i Polygonsiderne, idet man kan orientere Bordet efter den udstukne Linje i Marken, som betegner Polygonsiden, og bestemme Standpladsen paa samme Maade som omtalt Side 118 (P2)- Der vil næsten i ethvert Terræn findes Punkter, som ikke ligger bekvemt for Bestemmelse hverken ved skærende Sigter eller ved Sigte og Maal. Saadanne Punkter maa da bestemmes paa anden Maade f. Eks. ved Udlægning af en passende Linje, fra hvilken de kan fastlægges ved Perpendikulærmaal, og derpaa indkonstrueres paa Kortet.