Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

2. Afsnit. Opmaaling af et Terræn, hvis Udstrækning er saa stor, at Projektionsfladen ikke kan betragtes som en Plan. 4. Kapitel. Almindelige Forudsætninger og Beregning af Størrelser paa Sfæroiden. 4 15. Den foreliggende Opgave. 84. En sammenhængende Opmaaling af en Landstrækning, der er saa stor, at Projektionsfladen ikke kan betragtes som en Plan, gaar — som allerede i Indledningen nævnt — ud paa en Bestemmelse af de enkelte Punkters Beliggenhed paa Sfæroiden; Beliggenheden angives ved Punkternes Længder og Breder. En saadan sammenhængende Opmaaling maa altid knytte sig til et System af Hovedpunkter, som bestemmes med al den Nøjagtighed, som Videnskaben og Teknikken kan tilvejebringe, og den allerede i 1. Afsnit (Side 6) givne almindelige Regel, at man først bestemmer et System af Hovedpunkter med indbyrdes store Afstande, paa dette et underordnet System og saaledes trappevis nedad, kommer ogsaa til Anvendelse her. Hovedpunkterne siges, eftersom de henhører til 1., 2., 3. . . . System, at være af 1., 2., 3. . . . Orden. Den relative Beliggenhed af Punkterne af 1. Orden bestem- mes ved en Triangulation, idet man lader Hovedpunkterne ind- gaa som Vinkelspidser i et Trekantnet af 1. Orden, og dette Trekantnets Form bestemmes derved, at Vinklerne maales med de fineste Theodoliter og med et meget stort Antal Satser, hvor- 9