Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling
Forfatter: H. V. Nyholm
År: 1907-1909
Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 359
UDK: 526.9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
125
Koordinater, uden at denne Omsætning, Projektion^ i udvidet
Forstand, medfører Fejl, eller, som vi vil kalde det, Forvansk-
ning. Paa den anden Side er det indlysende, at naar vedkom-
mende Del af den naturlige Jordoverflade gøres tilstrækkelig
lille, vil F'orvanskningen kunne blive saa ringe, som man ønsker.
Hvor store Landstrækninger, man kan projicere paa en enkelt
Plan, altsaa ogsaa henføre til et enkelt plant Koordinatsystem,
beror derfor paa, hvor stor en Forvanskning man med det fore-
liggende Formaal for Øje kan taale.
Ved økonomiske Opmaalinger maa Forvanskningen
være saa ringe, at den kan betragtes som forsvindende i For-
hold til Maalefejlen.
Ved topografiske Opmaalinger, hvis Resultat ikke fore-
ligger i Talform men grafisk i Form af Kort, maa Forvansk-
ningen ikke være større, end at den kan betragtes som forsvin-
dende i Forhold til de ved Maalingen, Kortkonstruktionen og
Reproduktionen tilsammen foranledigede Fejl; og da navnlig
de to sidste af disse, særlig fordi de topografiske Kort i Reglen
konstrueres i smaa Maalestoksforhold, bliver temmelig betydelige,
vil det forstaas, at man ved topografiske Opmaalinger kan gøre
de Landstrækninger, som kan projiceres paa en enkelt Plan,
betydelig større end ved økonomiske Opmaalinger.
Ved Fremstilling af geografiske Kort, som ofte om-
fatter meget store Dele af Jordoverfladen, opgiver man endogsaa
den for de topografiske Opmaalinger stillede Fordring til For-
vanskningen, man taaler, at de geografiske Kort har meget
store Forvanskninger, derimod stiller man ofte særlige Krav til
dem som f. Eks., at de skal vedligeholde Arealerne eller Vink-
lerne, og der kan derfor fremkomme uendelig mange forskellige
Kortprojektioner.'
En saadan særlig Fordring, som iøvrigt kan stilles, hvad
enten Maalingsresultatet foreligger i Talform, eller det fremstilles
grafisk, er, at Projektionen skal være konform, o: den skal be-
vare Ligedannetheden mellem de uendelig smaa Arealer paa
Kloden og de tilsvarende i Projektionen. Konformiteten med-
fører, at Maalestoksforholdet omkring et Punkt er det samme
i alle mulige Retninger, medens det bliver forskelligt paa de
forskellige Steder af det fremstillede Areal. Konformiteten kan
') Projektion benyttes her saavel om den Operation, hvorved Omsætningen ud-
føres, som om det ved Omsætningen frembragte Billede, hvad enten dette
foreligger i grafisk Form eller ikke.
9