Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

126 kun gælde for uendelig smaa Arealer, da man ellers maatte kunne overføre et Areal fra Kloden paa Planen uden For- vanskning. En Projektions Ejendommeligheder vil i Reglen let opfattes, naar man tænker sig det geografiske Net, 3: Paralleler og Meri- dianer, grafisk fremstillet. 86. Projektionerne deles i: l. Udfoldningsprojektioner, II. Pei spektiviske Projektioner og III. Vilkaarlige Projektioner. Ved Udfoldningsprojektionerne overføres Hovedpunkterne paa en Sfæroiden eller efter Omstændighederne Kuglen tangerende eller skærende udfoldelig Flade; idet denne da udfoldes, bliver det muligt at henføre dem alle til ét plant, retvinklet Koordinat- system. Eftersom den udfoldelige Flade er en Cylinder eller en Kegle, opstaar m. Cylindriske Projektioner eller n. Koniske Projektioner. Disse to Projektioner har størst Betydning for os, da der her i Landet anvendes en cylindrisk Projektion til de økonomiske og en konisk Projektion til de topografiske Opmaalinger; de vil derfor finde indgaaende Behandling i 5. og 6. Kapitel. Til geografiske Korts Fremstilling kan anvendes en hvilken- somhelst af de anførte Projektioner; men da de perspektiviske og de vilkaarlige Projektioner aldrig anvendes til topografiske eller økonomiske Kort og saaledes egentlig ligger udenfor vort Omraade, vil de kun finde en meget kort Omtale i 7. Kapitel. Inden vi 'gaar over til Omtale af de enkelte Projektioner, vil vi i den følgende § gøre os bekendte med Jordsfæroiden og Beregningen af en Del paa denne forekommende Størrelser. 87. Her i Landet er der af Gradmaalingen bestemt et System af 1. Ordens Punkter, som af Generalstaben er ud- videt til at omfatte et System af 2. og 3. Ordens Punkter, og idet saavel den økonomiske som den topografiske Opmaaling bygger paa dette Grundlag, er de Opgaver, som kommer til at foreligge, 3, nemlig: a. Valg af Projektion. Denne bør vælges saaledes, at hele Landet kan inddeles i det færrest mulige Antal Landstræk- ninger, der hver for sig kan henføres til et enkelt plant Koordinatsystem, uden at den derved fremkomne Borvansk-