Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
i33 ikke sammen. Deres Spor paa Ellipsoiden henholdsvis AaB og BbA er Ellipser, og Sporet af det nordligste Punkts Normal- snit ligger Nord for Sporet af det sydligste Punkts Normalsnit. En Trekant, som begrænses af Normalsnittenes Skæringslinjer med Ellipsoiden, vil altsaa faa dobbelte Sider. Til Trekantsider kan derfor ikke benyttes Normalsnittene; man plejer i Alminde- lighed at lade Trekant- siden falde sammen med —£.1— den geodætiske Linje mel- "NN----- lem A og B. ° — 7J ------ For at forstaa den — geodætiske Linje, vil vi f ig. 108. tænke os, at man opstil- ler en Theodolit i A (Fig. 108) og sigter til B, altsaa langs AaB\ dernæst opstilles Theodoliten i B, man sigter til A, alt- saa langs BdA, og vinker C ind i Sigtet BbC, idet man af- sætter en Vinkel paa i8o°; dernæst opstilles Thedoliten i (7, man sigter til B, altsaa langs Cb'B, indvinker D o. s. v.; da vil man mellem to og to Nabopunkter faa dobbelte Kurver, og lader man nu Sigterne blive kortere og kortere, vil de to Nor- malsnit nærme sig mere og mere til hinanden og tilsidst falde sammen til én Kurve, den geodætiske Linje, om hvilken her kun skal bemærkes, at den ligger helt imellem de to Normal- snit, og at den angiver den korteste Linje mellem to Punkter paa Ellipsoiden. For de Sigtelængder, som vi i denne Bog har at gøre med, falder de to Normalsnit gennem A og B imidler- tid saa tæt sammen, at vi kan se fuldstændig bort fra den Kor- rektion, som det paa større Afstande er nødvendigt at indføre, fordi Normalsnittene ikke falder sammen med den geodætiske Linje1), en Korrektion som for Sigter paa 60 km kun beløber sig til 1/25o Sekund. Den Nøjagtighed, med hvilken Breder og Længder angives. 94. Trigonometriske Hovedpunkters Breder og Længder maa angives med en Nøjagtighed, som svarer til den, med hvilken Punkternes relative Beliggenhed er bestemt — ikke til den Nøjagtighed, med hvilken et Punkts absolute Beliggenhed er bestemt; thi denne sidste er langt mindre end den første. *) Med Hensyn til Beviset herfor henvises til: »Den danske Gradmaaling, i. Bind § 59«.