Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling
Forfatter: H. V. Nyholm
År: 1907-1909
Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 359
UDK: 526.9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
De angivne Breder og Længder maa derfor betragtes som Koor-
dinater i Forhold til det astronomisk bestemte Punkt.
Den plane Middelfejl ved de danske 2. Ordens Punkter vil
vel kunne sættes til 0.15—0.30 Meter, og da
1 Sekund i Breder og Længder svarer til omtrent 30 Meter, altsaa
0.001 — - — - — — - — 0.03 — , maa
disse angives med 3 Decimaler af Sekunder?)
Azimutherne bør ligeledes angives med en til Maalingen
af Vinklerne svarende Nøjagtighed; der vil næppe nogensinde
kræves mere end 1 Decimal af Sekunder.
4 17. Sfæriske Trekanter.
Middelkuglen.
_____
Ir 2
95. Størrelsen r = VMd\l= ——A ,.......................(58)
i—e* i 2 sin2 2 '
kaldes Middelkrumningsradien; denne er altsaa for vedkommende
Punkt paa Jordoverfladen geometrisk Mellemproportional imel-
lem Krumningsradierne for de to Hovedsnit, Meridianen og
Perpendikulæren, som af alle normale Snit har henholdsvis den
mindste og den største Krumningsradius.
Naar man erstatter en lille Del af Sfæroiden med en
Kugleflade, benyttes Middelkrumningsradien som Radius for
denne, idet man i Udtrykket (58) benytter den Værdi for 2,
som svarer til det omtrentlige Tyngdepunkt for vedkommende
Terræn.
Dette Valg af Radius er i sig selv naturligt, og det bliver
saa meget mere berettiget, som det af Grunert2} er bevist, at
Størrelsen r = V MN er aritmetisk Middeltal af Krumningsradi-
erne for alle Normalsnit gennem vedkommende Punkt. Det har
iøvrigt ikke stor Betydning, hvilken Værdi man tillægger Radius i
den Kugleflade, der skal erstatte en Del af Ellipsoiden, efter-
som denne Radius kun kommer til Anvendelse i Korrektionsled,
der indeholder Faktoren —j-, og som er saa sjnaa, at de i Reglen
kan beregnes ved 4cifrede Logaritmer.
96. I det følgende vil der jævnlig blive Brug for Række-
udviklinger af trigonometriske Funktioner af - , hvor b er en
') For Længder gælder dette dog kun ved Ækvator; under vore Breder svarer
i Sekund til omtrent 25 m.
2) Se: »Jordan: Handbuch der Vermessungskunde, III, 1896«, Pag. 226.