Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

144 Koordinater, kan Punkters Beliggenhed paa Kuglen angives ved retvinklede, sfæriske Koordinater, idet vi tænker os en Stor- cirkel Px 0P% (Meridian) som Abscisseakse og et Punkt, 0, i denne som Begyndelsespunkt. Lægger man da gennem et Punkt, A, en anden Storcirkel, QAQt vinkelret paa den første, altsaa indeholdende dennes Poler Q og Qx, vil A være bestemt ved Storcirkelbuerne, OF, Abscissen = xA og FA, Ordinaten = °g vi regne Abscissen positiv mod Nord og Ordina- ten positiv mod Øst. Punktet B bestemmes paa lignende Maade ved Storcirklen, QBQX, idet Kordinaterne er xB og y B. Den Vinkel, 9?^’, som Storcirklen AB danner med en Lille- cirkel AP gennem A pa- rallel med Udgangsmeri- dianen, vil vi kalde AB's Retningsvinkel i Mod- sætning til den i forrige § definerede Azimuth. Retningsvinklen svarer ganske til, hvad vi i Pla- nen har kaldt Azimuth; men hvor der er Mulig- hed for Misforstaaelse, vil vi fastholde Betegnelsen Retningsvinkel, som vi ligesom i Planen regner fra Abscisseaksens posi- tive Retning voksende i positiv Omløbsretning. Det vil imidlertid ses, at for alle Retninger, der udgaar fra et Punkt i Abscisseaksen, falder Azimuth, z, og Retningsvinkel sammen, og (se Punkt 102) at for alle fra samme Punkt ud- gaaende Retninger har man # — 9? = A , hvor er Meridiankonvergensen i A , som i de fleste Tilfælde er bestemt tilstrækkelig nøje ved t— 0 sin 2 og i alle Tilfælde ved log = log t + 4 cv*. Ved Opmaaling af Arealer, der ikke er større, end at Mid- delkuglen kan betragtes som sammenfaldende med Sfæroiden, benyttes med Fordel retvinklede, sfæriske Koordinater, idet man