Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
2 en Normal paa denne. Punktet vil da være fuldstændig bestemt, naar man angiver i) dets Projektions Beliggenhed paa den mate- matiske Jordoverflade og 2) den projicerende Linjes Længde. Bestemmelsen af Beliggenheden af Terrænpunkternes Projek- tioner benævnes Landmaaling (i snævrere Forstand), medens Bestemmelsen af de projicerende Linjers Længder benævnes Nivellering (Højdemaaling). Den korrekte Fremgangsmaade kræver efter det fremsatte, at man udfører Projiceringen paa selve Ellipsoidefladen, men man kan dog — selv ved Opmaalingen af hele Landsdele — udføre Projiceringen paa en Kugleflade, hvis Radius afpasses saa- ledes, at Kuglefladen slutter sig meget nær til vedkommende Del af Ellipsoidefladen; og drejer det sig om Opmaalinger af forholdsvis smaa Landstrækninger — indtil 1 Kvadratmil —, kan man med en for alle Formaal tilstrækkelig Nøjagtighed betragte Projek- tionsfladen som en Plan (?'• se bort fra Krumningen paa ved- kommende Del af Ellipsoidefladen), hvilket i høj Grad letter Arbejdet. Ved Nivelleringen kan man, da to Punkters Højdeforskel kan bestemmes med en langt større Nøjagtighed end deres Afstand, kun se bort fra Jordkrumningen ved Nivellering af ganske korte Linjer og smaa Flader. 3. De enkelte Arbejder ved Opmaaling kan i sidste Instans alle henføres til Maaling af Længder og Vinkler. Som Enhed for Længdemaal benyttes nu næsten overalt Meteren (m), hvis Længde (omtrent en Timilliontedel af Meridian- kvadranten) blev fastslaaet i 1793 i Frankrig til 443.296 Pariser- linjer (den gamle franske Alen var delt i 24 Tommer å 12 Linjer). De vigtigste Metermaalbetegnelser er: 1 Kilometer (km) = 1000 m, i Decimeter (dm) = 0.1 m, 1 Centimeter (cm) — 0.01 m, i Millimeter (mm) — o.ooi m; samt for Flademaal: i Ar (a) = 100 Kvadratmeter (□ m), 1 Hektar (ha) — 100 Ar = 10000 m, i Kvadratkilometer (Q km) — IOO ha — 1000000 m. Ved Lov af 4. Maj 1907 blev Meteren antagen som Grund- lag for det danske System for Maal. Den danske Længdeenhed var indtil da 1 Fod (i'), som i *) Ved Forordningerne af I. Maj 1683 og 10. Januar 1698 indførtes ensartet Maal og Vægt i Danmark, Længdeenheden blev ansat til 1 Alen, uden at denne dog synes at have været nærmere defineret. Kgl. Resol. af 28. Juni 1820 bestemte, at »Foden skulde være 12/38 af Længden af det enkelte Pendul, der svinger Sekund paa 450 Brede og med Skagens Længde.« Denne Fod var 139.0808 Pariserlinjer.