Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
164 180 men 180 -j- £ (den sfæriske Eksces), som bereg- nes af Formel (59), og b) at man ved Dannelsen af Side- og Basisligningerne ikke benytter de ved Maalingen fundne Værdier for Vink- lerne, men derimod disse formindskede med -e (Le- 3 gendres Sætning) Beregningen er vist i Eksempel 26. Efter fuldfort Udjævning beregnes Retningsvinkler for alle Retninger som i Planen ved Formel (2) Tb = Tb + ABC> hvor / ABC har den ved Udjævningen fundne Værdi {ikke g formindsket med —). Derefter beregnes log Siderne (se Eks- empel 26), hvorved for Vinklerne benyttes de ved Udjævningen £ fundne Værdier formindskede med Endelig beregnes (se Eksempel 27) retvinklede Koordinater efter Formlerne (76), (67) og (68); hvert Punkt beregnes ad mindst 2 Veje, og forsaavidt de forskellige Værdier for Koordinaterne stemmer indenfor Regningsnøjagtigheden, tages Middeltallet. Udjævningen i Planen er dog utvivlsomt lettere end den sfæriske Udjævning. 116. Benyttes Soldnerske Koordinater, kan de ret- vinklede, sfæroidiske Koordinater beregnes ved Formlerne (65) og Meridiankonvergensen ved log — log t 4- \cv~ , og Be- regningen kan opstilles paa lignende Maade som i Eksempel 21, dog med de fornødne faa Ændringer i Skemaets Hoved. Idet de saaledes beregnede Koordinater nu betragtes som sfæriske, beregnes ved (69), (70) og (72) Retningsvinkler og log Afstande for alle Retninger mellem to og to Punkter paa en noget lignende Maade som i Eksempel 22, hvorefter man op- stiller disse ved Siden af de fra Gradmaalingen og General- staben bekendte Azimuther og log Afstande, hvorved man faar Kontrol, ligesom før i Eksempel 23. Udjævningen og Koordinatberegningen kan ogsaa her ud- føres enten i Planen eller sfærisk; vi skal imidlertid ikke gaa nærmere ind paa Udførelsen i Planen, hvorfor der heller ikke i § 19 er udviklet Formler for (sf. — (pi. <pB^ . Den sfæri- ske Udjævning foregaar som paa forrige Side under 2) angivet, og Koordinatberegningen udføres ved Formlerne (66), (67) og (68); Beregningerne kan opstilles paa lignende Maade som i Eksemp- lerne 26 og 27. 117. Paa de angivne Maader tilvejebringes et tilstrækkelig