Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling
Forfatter: H. V. Nyholm
År: 1907-1909
Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 359
UDK: 526.9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
164
180 men 180 -j- £ (den sfæriske Eksces), som bereg-
nes af Formel (59), og
b) at man ved Dannelsen af Side- og Basisligningerne ikke
benytter de ved Maalingen fundne Værdier for Vink-
lerne, men derimod disse formindskede med -e (Le-
3
gendres Sætning) Beregningen er vist i Eksempel 26.
Efter fuldfort Udjævning beregnes Retningsvinkler for alle
Retninger som i Planen ved Formel (2)
Tb = Tb + ABC>
hvor / ABC har den ved Udjævningen fundne Værdi {ikke
g
formindsket med —). Derefter beregnes log Siderne (se Eks-
empel 26), hvorved for Vinklerne benyttes de ved Udjævningen
£
fundne Værdier formindskede med Endelig beregnes (se
Eksempel 27) retvinklede Koordinater efter Formlerne (76),
(67) og (68); hvert Punkt beregnes ad mindst 2 Veje, og
forsaavidt de forskellige Værdier for Koordinaterne stemmer
indenfor Regningsnøjagtigheden, tages Middeltallet.
Udjævningen i Planen er dog utvivlsomt lettere end den
sfæriske Udjævning.
116. Benyttes Soldnerske Koordinater, kan de ret-
vinklede, sfæroidiske Koordinater beregnes ved Formlerne (65)
og Meridiankonvergensen ved log — log t 4- \cv~ , og Be-
regningen kan opstilles paa lignende Maade som i Eksempel
21, dog med de fornødne faa Ændringer i Skemaets Hoved.
Idet de saaledes beregnede Koordinater nu betragtes som
sfæriske, beregnes ved (69), (70) og (72) Retningsvinkler og log
Afstande for alle Retninger mellem to og to Punkter paa en
noget lignende Maade som i Eksempel 22, hvorefter man op-
stiller disse ved Siden af de fra Gradmaalingen og General-
staben bekendte Azimuther og log Afstande, hvorved man faar
Kontrol, ligesom før i Eksempel 23.
Udjævningen og Koordinatberegningen kan ogsaa her ud-
føres enten i Planen eller sfærisk; vi skal imidlertid ikke gaa
nærmere ind paa Udførelsen i Planen, hvorfor der heller ikke
i § 19 er udviklet Formler for (sf. — (pi. <pB^ . Den sfæri-
ske Udjævning foregaar som paa forrige Side under 2) angivet,
og Koordinatberegningen udføres ved Formlerne (66), (67) og (68);
Beregningerne kan opstilles paa lignende Maade som i Eksemp-
lerne 26 og 27.
117. Paa de angivne Maader tilvejebringes et tilstrækkelig