Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
5 Afstande i Projektionen. Er det opmaalte Terræn ikke større, end at man har kunnet betragte Projektionsfladen som en Plan, frembyder Fremstillingen af Kortet ingen Vanskelighed; men har man projiceret paa Ellipsoide- eller Kuglefladen, opstaar der særlige Vanskeligheder; thi ingen af disse dobbelt krumme Flader lader sig udfolde i en Plan, Kortet kan derfor ikke blive nøjagtigt, enten bliver det ikke ligedannet med Projektionen, eller ogsaa bliver Maalestoksforholdet forskelligt paa forskellige Steder af Kortet. Dette Forhold behandles i 2. Afsnit. Ogsaa for Nivellementer er det primære Resultat Opteg- nelserne i Maalebogen, medens den grafiske Fremstilling er det sekundære Resultat. En Linje fremstilles grafisk ved sin Profil, o: en Udfoldning af det lodrette Snit, der indeholder Linjen; Højderne tegnes i Reglen i større Maalestoksforhold end Længderne, ofte bruges ^00 for Højder og V2000 for Længder. Højdeforholdene i et Terræn fremstilles i Reglen grafisk ved ækvidistante Horisontalkurver., som er Projektioner af Skærings- linjerne mellem den naturlige Jordoverflade og Kugleflader, som er koncentriske med den den vedkommende Del af Ellipsoidefladen erstattende Kugleflade, og hvis Radier vokser med en konstant Størrelse, Ækvidistancen, som kan have forskellige Værdier. 5. Man kan skelne mellem 3 Arter af Opmaaling: 1. Den geodætiske Opmaaling har det rent videnskabelige Fortnaal at bestemme Jordens Størrelse og Form, men under Løsningen af denne Opgave tilvejebringer den et System af Hovedpunkter, hvis Beliggenhed er bestemt med den højeste Grad af Nøjagtighed, og som derfor danner et fortrinligt Grundlag for de senere Opmaalinger og Nivellementer. IL Den topografiske Opmaaling har det Formaal at tilveje- bringe Oversigtskort over større Dele af Jordoverfladen. Da de topografiske Kort i Reglen udarbejdes i smaa Maalestoksforhold, kan de ikke gøre Fordring paa stor Nøjagtighed m. H. t. de enkelte Terrænpunkters Bestemmelse. 111. Den økonomiske Opmaaling tilsigter en detailleret Op- maaling af større eller mindre Landstrækninger, i Reglen med Ejendomsforhold (Matrikulsforhold), Administrationsforhold eller tekniske Formaal for Øje. Oftest forlanges Resultatet af Opmaa- lingen grafisk fremstillet ved Kort i stort Maalestoksforhold. Disse Opmaalinger udføres paa Grund af de enkelte Terrænpunkters store Betydning (Skelpunkter) med en minutiøs Nøjagtighed.