Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling
Forfatter: H. V. Nyholm
År: 1907-1909
Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 359
UDK: 526.9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
5
Afstande i Projektionen. Er det opmaalte Terræn ikke større,
end at man har kunnet betragte Projektionsfladen som en Plan,
frembyder Fremstillingen af Kortet ingen Vanskelighed; men
har man projiceret paa Ellipsoide- eller Kuglefladen, opstaar
der særlige Vanskeligheder; thi ingen af disse dobbelt krumme
Flader lader sig udfolde i en Plan, Kortet kan derfor ikke blive
nøjagtigt, enten bliver det ikke ligedannet med Projektionen, eller
ogsaa bliver Maalestoksforholdet forskelligt paa forskellige Steder
af Kortet. Dette Forhold behandles i 2. Afsnit.
Ogsaa for Nivellementer er det primære Resultat Opteg-
nelserne i Maalebogen, medens den grafiske Fremstilling er det
sekundære Resultat. En Linje fremstilles grafisk ved sin
Profil, o: en Udfoldning af det lodrette Snit, der indeholder
Linjen; Højderne tegnes i Reglen i større Maalestoksforhold end
Længderne, ofte bruges ^00 for Højder og V2000 for Længder.
Højdeforholdene i et Terræn fremstilles i Reglen grafisk ved
ækvidistante Horisontalkurver., som er Projektioner af Skærings-
linjerne mellem den naturlige Jordoverflade og Kugleflader, som
er koncentriske med den den vedkommende Del af Ellipsoidefladen
erstattende Kugleflade, og hvis Radier vokser med en konstant
Størrelse, Ækvidistancen, som kan have forskellige Værdier.
5. Man kan skelne mellem 3 Arter af Opmaaling:
1. Den geodætiske Opmaaling har det rent videnskabelige
Fortnaal at bestemme Jordens Størrelse og Form, men under
Løsningen af denne Opgave tilvejebringer den et System af
Hovedpunkter, hvis Beliggenhed er bestemt med den højeste
Grad af Nøjagtighed, og som derfor danner et fortrinligt Grundlag
for de senere Opmaalinger og Nivellementer.
IL Den topografiske Opmaaling har det Formaal at tilveje-
bringe Oversigtskort over større Dele af Jordoverfladen. Da de
topografiske Kort i Reglen udarbejdes i smaa Maalestoksforhold,
kan de ikke gøre Fordring paa stor Nøjagtighed m. H. t. de
enkelte Terrænpunkters Bestemmelse.
111. Den økonomiske Opmaaling tilsigter en detailleret Op-
maaling af større eller mindre Landstrækninger, i Reglen med
Ejendomsforhold (Matrikulsforhold), Administrationsforhold eller
tekniske Formaal for Øje. Oftest forlanges Resultatet af Opmaa-
lingen grafisk fremstillet ved Kort i stort Maalestoksforhold. Disse
Opmaalinger udføres paa Grund af de enkelte Terrænpunkters
store Betydning (Skelpunkter) med en minutiøs Nøjagtighed.