Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

1. Afsnit. Opmaaling af et Terræn, naar Projektions- fladen er plan. 1. Kapitel. Princippet for Opmaalingens Udførelse. 4 i. Punktbestemmelse i Almindelighed. 6. Opmaalingen af en Del af den naturlige Jordoverflade, et Terræn, bestaar, som allerede i Indledningen omtalt, i Be- stemmelsen af Projektionen af et efter Omstændighederne større eller mindre Antal Terrænpunkter, et Arbejde, som kan udføres paa mange forskellige Maader og ved Hjælp af meget forskellig- artede Instrumenter; men ét er imidlertid fælles for alle Metoder: Man bestemmer først et System af Hovedpunkter (med ind- byrdes store Afstande), paa dette maaske atter et underordnet System og saaledes trappevis nedad, indtil man har faaet et Sy- stem af indbyrdes saa nær ved hinanden liggende Hovedpunkter, at man i Forhold til dette sidste kan fastlægge (bestemme) Ter- rænpunkterne. Det vil nemlig være indlysende, at, da intet prak- tisk Arbejde kan udføres eksakt, vil hvert enkelt Punkts Bestem- melse være behæftet med en Fejl — om denne maaske end kun er ringe —, og hvert efterfølgende Punkt, der bestemmes i For- hold til et tidligere bestemt, faar altsaa foruden sin egen Fejl tillige dettes. Bestemte man nu helt igennem Punkt paa Punkt, vilde Fejlene ophobe sig saa stærkt, at Arbejdet snart vilde være ganske værdiløst. Ved den ovenfor angivne Fremgangs- maade reducerer man derimod Fejlophobningen til det mindst mulige.