Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

i9i ■f = — Z1 (i — /e) — — A_ (i — k) j 2r \ 2r ] = at \ (4- /22) . Den ved Jordkrumning og Refraktion foranledigede Fejl paa Stigningen i Stationen bliver altsaa og paa Stigningen paa hele Linjen hvor [//'] og [//] betyder Summen af henholdsvis Tilbagesig- terne og Fremsigternes Kvadrater. Da denne Fejl alligevel paa lange Nivellementer kan løbe op til en kendelig Størrelse, bør man, hvor det gælder den højeste Nøjagtighed, eliminere Fejlen derved, at man i hver enkelt Station gør Tilbage- og Fremsigtet lige lange. Præci- sionsnivellementer udføres derfor altid som »Nivellementer fra den nøjagtige Midte«; men ved almindelige økonomiske Nivelle- menter lader dette sig af praktiske Grunde ikke gøre. 137. Det er imidlertid ikke altid, at Refraktionsforholdene er saa normale, som de er fremstillede foran. Naar Solstraa- lerne opvarmer Jordens Overflade, vil de lavere Luftlag mod- tage \ arme fra denne og stige til Vejrs. Lysstraalerne vil da komme til at passere Lag af meget forskellig Tæthed, Bryd- ningsfladerne vil ikke være koncentriske, og Refraktionen vil som Følge heraf blive meget uregelmæssig, saa at Billedet af Nivellerstangen ingenlunde vil vise sig klart og skarpt i Kik- kerten; tværtimod, det vil ofte være meget uroligt og »sitrende«, saa at det endogsaa kan være ganske umuligt at læse skarpt af paa Nivellerstangen. Erfaringen lærer, at Luftsitringerne er mindst om Morgenen i de første Timer efter Solopgang og om Eftermiddagen i de sidste Timer før Solnedgang. Paa varme Solskinsdage kan de derimod blive meget betydelige i Mid- dagstimerne, og man staar sig under saadanne Forhold absolut ved at nivellere i Morgen- og Eftermiddagstimerne. Paa Dage, hvor Himlen er bedækket af lette Skyer, og hvor Temperaturen ikke er for høj, kan man derimod uden mindste Ulempe nivel- lere hele Dagen.