Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

192 § 3°- Nivellering af en Linje. 138. Forud for mange tekniske Arbejder, saasom Vej-, Jernbane- og Vandledningsanlæg, Vandstandsreguleringer o. s. v. eller som Grundlag for Udførelsen af saadanne Arbejder kræ- ves der et Nivellement af en Linje, ved hvilket man bestemmer dennes Højdeforhold. I enkelte særlige Tilfælde, f. Eks. ved Fastsættelse af Flodemaal, kræves der kun Kendskab til Højde- forskellen mellem Linjens Endepunkter; men som Regel maa man bestemme Højden af saa mange Punkter, at man ved det Arbejde, som skal udføres paa Grundlag af Nivellementet, kan betragte Skæringslinjen mellem Terrænets Overflade og en lod- ret Plan gennem to Nabopunkter som en ret Linje, hvorved man bliver i Stand til at tegne en nøjagtig Profil af hele Lin- jen. Skøndt vi selvfølgelig ikke her har at gøre med de Om- stændigheder, som er bestemmende ved Valget af Linjens Be- liggenhed i Terrænet, skal det dog bemærkes, at forsaa-vidt Endepunkterne er givne, kræves der oftest taget Hensyn dels til, at Linjen ikke forlænges for meget, og dels til, at den bli- ver saa jævn som mulig. Den i Marken udstukne Linje vil i Reglen være en brudt Linje, i hvis Vinkelpunkter der dog ofte indføres Kurver, som tangerer de rette Linjer. Naar Linjens Beliggenhed er fastslaaet, maaler man den igennem, saaledes at alle Afstande i den regnes fortlø- bende fra dens ene Endepunkt uden Hensyn til Knæk °g gennem Kurverne. Endvidere indmaaler man fra Linjen (i Reglen ved Perpendikulærer) alle de Terrængenstande paa begge Sider af denne, hvis Beliggenhed det med det forestaa- ende Arbejde for Øje kan have Betydning at kende, saa at man senere kan tegne et fuldstændigt Kort over det Terræn, gennem hvilket Linjen gaar, en Situationsplan. Af Hensyn til det Jordarbejde, som skal udføres paa Grund- lag af Nivellementet, kræves der i Linjen — foruden en Del an- dre nedenfor angivne — bestemt Punkter med konstante Mel- lemrum, som er afhængige af Terrænets Form, Jordarbejdets Beskaffenhed m. m., f. Eks. et Punkt for hver 50 m eller for hver 20 m. Idet vi her gaar ud fra det første Tal, bliver det følgende Punkter, hvis Højder skal bestemmes: 1) Et Punkt, Stationeringspunkt, ved Enden af hver løbende 50 Meter af Linjens Længde uden Hensyn til, om Linjen forandrer Retning i Terrænet. I Kurverne