Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

193 anbringes Punkterne i Reglen tættere, f. Eks. med 25 Meters Afstand. 2) Et Punkt, Vi nkel punkt, hvor Linjens Horisontalprojektion brat forandrer Retning. Ved Kurver mærkes endvidere Tangentpunkterne og i Reglen Kurvens Midtpunkt. 3) Et Punkt, Knækpunkt, overalt hvor Linjens Fald for- andrer sig paa en kendelig og væsentlig Maade, altsaa navnlig paa alle Bakkekamme og i alle Dalbunde. (Saml, i. Stykke i denne §). 4) Et Punkt, Forbindelsespunkt, hvor Faldet mellem to paa hinanden følgende Punkter ellers vilde overstige eller dog nærme sig til Nivellerstangens Længde. 5) Et Punkt, hvor Linjen skærer en Terrængenstand saa som en Vej (Jærnvej), Grøft eller Jordvold. Ved Veje nivelleres i Reglen de paa Fig. 146 viste Punkter, ved Grøfter et Punkt paa hver Side og et i Bunden, ved Jord- volde ligeledes et paa hver 6a6b6c 6d 6e 6f 69 Side og et paa Kronen. Fig. 146. Endelig inddrager man ofte faste 1 errænpunkter saa- som Bygningssokler, Vejsten o. 1. i Nivellementet, naar de lig- ger i Nærheden af Linjen, for at de senere kan benyttes til Kontrol, dersom selve Linjens Punkter skulde blive forrykkede eller dækkede under Jordarbejdets Udførelse. — I Mangel af hertil egnede Terrænpunkter kan man anbringe enkelte solide Pæle udenfor Linjen. Punkternes Nummerering bør foregaa saaledes, at de Punk- ter, som ligger i 100, 200, 300 . . . Meters Afstand fra Ud- gangspunktet har Numrene 1, 2, 3 . . . løvrigt kan ved Num- mereringen følges forskellige Regler, saaledes: 2. Punkt O er Udgangspunktet, — O 4~ - 50 Meter fra Udgangspunktet, — i -100 — — i + - 150 — — 2 - 200 — O. S. V., hvorhos de øvrige Punkter benævnes saaledes, at f. Eks. de mellem 2 og 3 beliggende bliver 2 a, 2b, 2 c o. s. v., uden Hensyn til om de kommer før eller efter 2 +• IL Hvert Punkt benævnes ved sin Afstand i Linjen; det vil