Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
210 I Figurerne 151 og 152 viser Ordinaterne til de med »Fejlgrænse« og med »Middelfejl« betegnede Kurver henholdsvis de højst tilladelige Slutfejl og Middelfejlene paa de som Abscis- ser afsatte Længder af den nivellerede Linje, som i Fig. 151 er afsatte i Meter og i Fig. 152 i Kilometer. Erfaringen lærer iøvrigt, at Slutfejlen bliver større i kuperet end i fladt Terræn. Dette kan ifølge det i Punkt 145 frem- satte ikke skyldes den Omstændighed, at der bliver flere Sta- tioner, eftersom Sigterne bliver kortere; men antagelig hidrører det fra lovmæssige Fejl. Holdes Nivellerstangen ikke nøjagtig lodret vil den derved foranledigede Fejl saaledes blive størst, naar der læses af højt paa Stangen. Det er værd at lægge Mærke til, at medens Middelfejlen paa en med Staalbaand maalt Linje af Længden L er 0.003 L m, er Middelfejlen paa Bestemmelsen af Højdeforskellen mellem to Punkter med den indbyrdes Afstand L kun zo.oooi6 I L m. Tænker man sig, at man maaler Afstanden mellem to paa en Skraaning med 45° Hældning liggende Punkter, og at man ni- vellerer de samme Punkters Højdeforskel, skulde man for begge faa samme Værdi; er denne Z, bliver Middelfejlen paa Maa- lingen 0.003 m og paa Nivellementet 0.00016 I L m, saa at man altsaa maatte tillægge den sidste Bestemmelse en c. 350 Gange saa stor Vægt som den første. Det vil nu forstaas, at naar man, som angivet i Punkt 142 f, vil sammenligne to Nivellementer, maa man undersøge ikke alene, 1) om Slutfejlen ligger indenfor den tilladelige Grænse, men ogsaa 2) om Forskellen mellem de to Koter til samme Punkt intetsteds overskrider den til dette Punkts Afstand fra det Punkt, som har samme Kote i begge Nivellementer, svarende tilladelige Grænse, samt endelig 3), om Forskellen mellem Faldene mellem to paa hinanden følgende Punkter, be- regnet efter i. og 2. Nivellement, ikke er større end tilladelig, 3- ikke væsentlig over 5 mm. Udjævningen. Forbindelseslinjen mellem to Fikspunkter. 147. Har man nivelleret en Forbindelseslinje af Længde L mellem to givne Fikspunkter med Koterne kY og k2 i n Stykker af Længderne , Z2, , og er disse Stykkers