Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

 21 I Stigninger Oi, O2, os . . . o« , fremkommer der kun én Funda- mentalligning : °i + °2 H" °s + • • • + O« = ^2 — , og én Betingelsesligning, som opskreven i det fra Fejlteorien (Side 70) bekendte Skema bliver ^2 ^8 Vn * * I I I 1 m I & ^2 Ln Normalligningen bliver (Zi 4" A "I" -^3 4" • • • H" £») k — q, eller, da Lx -f- Z2 4" • • • 4~ Ln — L, Lk — q, Heraf findes nu k q i-, 1 ~ og Rettelserne Li L^ ^1 =— q, v^= --q 2 q, o: Rettelserne paa de enkelte Strækninger er proportionale med disses Længder. Har man beregnet Koterne til alle Punkter i den nivel- lerede Linje, rettes altsaa Endepunktets Kote med q, og Koten til det Punkt, hvis Afstand fra Udgangspunktet er Lp, med Den tilladelige Størrelse af q maa ligge mellem 3 m I L og 3 m V 2 Z , dersom k% — kv er meget fint bestemt, nærmest den første Grænse, og dersom kt — ki er bestemt med det forelig- gende Nivellements Nøjagtighed, nærmest den sidste. Et Knudepunkt. Har man nivelleret flere (n), fra givne Fikspunkter udgaaende Linjer, som alle ender i samme Punkt, da faar man for Koten til dette Punkt, som kaldes et Knudepunkt, n forskellige Vær- dier ki, k%, . . . . kn', disse har ifølge Punkt 145 Vægtene 11 ________________________________ 1 Pi -~~r > Pi Ti................ ' Pn T > og den sandsynligste Værdi for Knudepunktets Kote er da ifølge Fejlteoriens Formel (34) bestemt ved